De tre udviklingsdilemmaer

Due Parterapi

 

PARTERAPEUTISK PRAKSIS I HJERTET AF ODENSE MED HØJ FAGLIGHED OG ERFARING

SAMLIVETS VITAMINER

Inspiration til parfoldet og livet i familien

DE TRE UDVIKLINGSDILEMMAER I PARFOLDET

 

Psykologen og gestaltterapeuten, Hanne Hostrup, nævner tre udviklingsdilemmaer, som udgør kernen i mange parforholdsproblemer.

 

Afhængighed – Selvstændighed

Når vi forelsker os, bliver vi fuldstændig sammensmeltede, som var vi én person. Det er en nærmest paradisisk tilstand af fuld kontakt. Normalt vil denne tilstand ophøre og parret indser, at de er to personer, som både er selvstændige med evnen til at sætte grænser og på den anden side afhængige af hinanden. Nogle par vil imidlertid ikke ud af ”paradis”, ud af den tæthed, som de forbinder med ægte kærlighed. De forstår kunsten aldrig at skændes, det gælder om at bevare freden og enigheden og føle sig ét med hinanden. Men under den tilsyneladende ideelle overflade tikker en tidsindstillet bombe. For de er jo to forskellige personer, og når den forskel presser sig på, får det dem til at føle sig uelskede. Udviklingen for et sådant par er at lære at leve både som selvstændige og afhængige af hinanden. 

 

Nærhed – isolation

For nogle par er nærhed blevet farlig sikkert pga. en forstyrrelse i barndommens udvikling. Begge længes efter nærhed men er samtidig bange for den, bange for at blive manipuleret, opslugt eller føle sig forkerte, når de åbner sig. Derfor kan de kun tåle nærhed på deres egne præmisser. Ofte får den ene rollen som en menneskelig dåseåbner, der følelsesmæssigt engageret er i gang med at mase sig ind i den anden for at få nærhed på en måde, der tilfredsstiller. Den anden bliver derimod et stenansigt, urokkelig, rolig, fraværende i et forsøg på at beskytte sig mod en ”farlig” indtrængen. Det bliver en kamp, som trætter og udmatter begge parter. Udviklingen for sådan et par, er at lære åbenhed og interesse for hinanden på respektfuld måde.   

 

Idealer – realiteter

Nogle par forelsker sig i en facade, en indpakning hos hinanden. Af en eller anden grund er det blevet vigtigt for parterne at opretholde en særlig facade, som udtrykker en side af deres personlighed, som de har det godt med eller som opvæksten har lært dem at identificere sig med – stærk, klog, dum, fjollet etc. Ofte vil den ene være oppe/stærk/selvstændig og den anden nede/svag/afhængig. Når tiden går, og parret kommer tættere på hinanden, er facaden i fare for at krakelere, og de får travlt med enten at trække sig eller at nedgøre den anden for at komme op på piedestalen igen. En del par vælger i dag at leve hver for sig og kun mødes, når facaden er intakt. Udviklingen for sådan et par er at lade facaden falde og leve med både idealer og realiteter om sin væren i verden og med hinanden.

dueparterapi.dk

Rughavevej 5, 5230 Odense M