En dag skyller der noget op på min strand

Due Parterapi

 

PARTERAPEUTISK PRAKSIS I HJERTET AF ODENSE MED HØJ FAGLIGHED OG ERFARING

SAMLIVETS VITAMINER

Inspiration til parfoldet og livet i familien

EN DAG SKYLLER DER NOGET OP PÅ MIN STRAND


En del har reageret på ”mit vitamin” med overskriften: Håb er noget lort.

En del er blevet lidt stødt på manchetterne og har lige skulle forholde sig til at bringe håb i så dårligt selskab. Det kan jeg godt sætte mig ind i. Blev som nævnt også selv lidt oprørt, da jeg første gang hørte sætningen blive sagt højt.

Så lad mig gøre skaden lidt god igen.

En film har inspireret mig meget. Det er ”Cast Away” med Tom Hanks i den altoverskyggende hovedrolle, som Chuck Noland (bemærk efternavnet), der strander på en øde ø. Her kæmper han i måneder og år for at overleve og komme tilbage til sin elskede. Men der er en brusende brænding, som forhindrer ham i at komme væk fra øen på den tømmerflåde, han har strikket sammen.

En dag skyller der imidlertid et stykke blik op på stranden. Det kan Chuck Noland bruge som sejl. Og med det nye blik-sejl lykkes det ham akkurat at komme over brændingen og ud på det store ocean. Her driver han rundt for vejr og vind og bliver i sidste øjeblik reddet af en supertanker – kun for at opdage, at hans elskede kone har fundet en anden, mens han har været borte.

En aften sidder han med sin ven en regnfuld aften og funderer over sit liv. Smerten og tabet river i hjertet. Men så siger han: Jeg må bare blive ved med at trække vejret, for en dag skyller der noget op på min strand.

Vi kan føle os hjemløse i verden (noland), forkastede (cast away), isolerede og miste det, vi elsker. Men vi må bare blive ved med at trække vejret, for der skyller noget op på vores strand, som bringer os videre i livet. Filmen afspejler troen på, at livet har noget godt at give os. Altså håb!

Den film siger mig noget!Måske kan du også bruge den til noget…

dueparterapi.dk

Rughavevej 5, 5230 Odense M