Lige her begynder forandringen

Due Parterapi

 

PARTERAPEUTISK PRAKSIS I HJERTET AF ODENSE MED HØJ FAGLIGHED OG ERFARING

SAMLIVETS VITAMINER

Inspiration til parfoldet og livet i familien

LIGE HER BEGYNDER FORANDRINGEN


De fleste søger terapi for at opnå en forandring:

Kan du ikke give mig nogen redskaber til at håndtere min teenage-datter?

Jeg har brug for en strategi til at takle min vrede.

Giv os nogle tips til, hvordan vi kan få det bedre i parforholdet.

Forandring begynder faktisk ikke med at ændre adfærd og lave om på tingene.Forandring begynder med at blive opmærksom på, hvordan det er at være ”dig” lige nu.

Det kaldes den paradoksale forandring. For det er jo paradoksalt, ja nærmest ulogisk, at forandring begynder med, at blive rigtig opmærksom på sig selv, og det der er på spil i livet lige nu. Og med opmærksomheden også mærke det, der er. Ofte er meget fejet under gulvtæppet i forsøget på at overleve. At gå ind i smerten rummer meget hjælp i sig selv. Det kan være forløsende og gøre dig et ton lettere bagefter.

Når du har set og mærket, hvordan det er at være dig, har du en grund at stå på – og forandringen er allerede begyndt. For nu kan du mærke, hvad du har brug for, hvad du ønsker og træffe nye valg med et autentisk afsæt i dig selv. Nu har du generobret dit liv og kan begynde at navigere mod det liv, som giver mening for dig.Terapi handler om at ledsage andre i denne proces.

dueparterapi.dk

Rughavevej 5, 5230 Odense M