Min ekskæreste er psykopat

Due Parterapi

 

PARTERAPEUTISK PRAKSIS I HJERTET AF ODENSE MED HØJ FAGLIGHED OG ERFARING

SAMLIVETS VITAMINER

Inspiration til parfoldet og livet i familien

MIN EKSKÆRESTE ER PSYKOPAT


Jeg hører oftere og oftere denne sætning, som er i tæt konkurrence med:

Min ekskæreste er narcissist eller borderline.

Denne tendens til at sygeliggøre personer, man har haft et kærlighedsbrud med, er på mange måder fuldt forståelig. Det ligger i tiden at diagnosticere det uhåndterlige og problematiske, så vi får en forklaring, og dybest set ikke behøver at tage ansvar for vores egen del af nedsmeltningen i en kærlighedsrelation.

Problemet er blot, at det kan være meget sårbart at få en psykiatrisk diagnose stukket op i hovedet fra et menneske, som har stået en meget nær. Det slår hårdt! Og man er skak mat, fordi alt, hvad man siger og gør nu ses igennem en sygdomsoptik. Prøver man at forsvare sig eller nuancere, bekræfter det blot, at man samvittighedsløs, kynisk, lunefuld og ikke er villig til at erkende andres følelser.

Oven i alt dette kommer, at et samlivsbrud bringer mennesker ud til kanten. Det er opslidende, krævende og sårbart at leve i en kærlighedskrise og ikke ane, om man er købt eller solgt, inde i varmen eller ude i kulden, eller om man skal være den, der tager ansvaret for at afbryde relationen. I denne fase ryger der nemt finker af panden, huden er tynd, og lunten bliver kort. Mange er ude af sig selv i opløbssvinget til et kærestebrud. Raseri, vrede, tavshed, nærtagenhed, jalousi, selvhævdelse – alt er ude at gå! Og derfor lander påstanden om en psykiatrisk diagnose lige ned i det mest sårbare landskab: Er jeg mon virkelig et sygt menneske, som er helt utilregneligt?

Ifølge sagkundskaben er det 3 % af mænd og 1 % af kvinder, der eksempelvis har en dyssocial personlighedsforstyrrelse, det der tidligere hed psykopati. Det er altså en ret sjælden lidelse, som ret beset bør stilles af en psykiater. Et af kriterierne for at have lidelsen er, at man skal have en adfærd, som er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig.

Desværre spiller en del terapeuter og psykologer med på tidens tendens. Her vil jeg gerne gå i rette med min egen stand. Jeg møder jævnligt mennesker, som har været i terapi oven på et samlivsbrud, hvor terapeuten har luftet en antagelse om, at den pågældendes partner sikkert har været narcissist, borderline eller har haft en anden personlighedsforstyrrelse. Der kan være meget trøst i sådan en påstand for et menneske, som kæmper med at komme på fode efter et opslidende brud. Men det er ikke fagligt i orden. I hvert tilfælde skal terapeuten tage alle mulige forbehold – og huske at en sådan diagnose nok ikke bliver i terapilokalet men ret sikkert bliver slynget i hovedet på partneren, som givetvis også kæmper med at komme på fode. Værst er næsten, at det kan give anledning til en offerrolle, og at man ikke får kigget på sin egen andel af et brud og opnår den indsigt og selvforståelse, der ligger i at bearbejde en livskrise.

Alt dette er skrevet med den største medfølelse med dem, som i kortere eller længere tid har prøvet at elske og leve med et menneske, der var syg i sindet af en psykiatrisk lidelse..

dueparterapi.dk

Rughavevej 5, 5230 Odense M