Sorg - en kærlighed, der ikke vil holde op

Due Parterapi

 

PARTERAPEUTISK PRAKSIS I HJERTET AF ODENSE MED HØJ FAGLIGHED OG ERFARING

SAMLIVETS VITAMINER

Inspiration til parfoldet og livet i familien

SORG - EN KÆRLIGHED, DER IKKE VIL HOLDE OP


Sorg er vores reaktion på livets tab. Det handler om kære, som dør og går bort. Men det kan også være tabet af en kæreste eller en partner, som ikke ville mere, tabet af ungdom, når voksenlivet og ansvaret melder sig, tabet af børn, som flytter fra reden og rollen som mor og far ikke længere er i spil på samme måde, tabet af en drøm, som bliver knust – måske fordi man ikke kan blive gravid og få børn, eller tabet af en drøm, fordi den bliver opfyldt og efterlader en tomhed, tabet af et godt helbred, tabet af en tro man er vokset op med og ikke kan fastholde, tabet af et job, man holdt meget af, tabet af sit arbejdsliv, når pensionsalderen banker på.Sorg kan have mange årsager og mange ansigter. Og den kan være hjerteskærende og tung at bære på. Den kan næsten suge al kraft ud af os og tynge os til jorden

.Men sorg er en naturlig og sund reaktion. Den er smuk, fordi den fortæller, at der er noget vi har elsket og holdt af. Sorg er en kærlighed, der ikke vil holde op. Sorgen er vores måde at bearbejde livets tab og få sagt farvel til noget, vi holdt rigtig meget af – for at kunne sige goddag til livet på en ny måde. Sorgen er en nødvendig smerte, som skal have udtryk i ord, i tårer, i handlinger og ritualer, som giver sorgen sprog. Hver gang sorgen mærkes og får udtryk letter den en lille smule.

Men netop fordi sorgen, gør så ondt kan vi komme til at forskanse os imod den, prøve at undgå den, dulme den på forskellige måder. Og så lever vi med en udskudt sorg, som dræner os og hæmmer vores liv. Vi kan også komme til at sidde fast i sorgen, så den bliver kronisk. Her kan det være nødvendigt at søge terapeutisk hjælp.

dueparterapi.dk

Rughavevej 5, 5230 Odense M