Tillykke med dit sammenbrud

Due Parterapi

 

PARTERAPEUTISK PRAKSIS I HJERTET AF ODENSE MED HØJ FAGLIGHED OG ERFARING

SAMLIVETS VITAMINER

Inspiration til parfoldet og livet i familien

TILLYKKE MED DIT SAMMENBRUD - OM AT NÅ SIN BUND


Det er utroligt, hvad vi som mennesker kan bære af smerte, ensomhed og selvsvigt. Mange af os har en ukuelighed, som får os til at rejse os igen og igen fra livets overgreb, kampe og sår. For at beskytte os selv bygger vi forsvar, som bliver gode venner i kampen for at overleve.

Velkendte forsvar er at arbejde som en gal, gå amok i fitness, trøstespise, skifte kæresten ud eller sofaen, isolation, misbrug af alkohol, piller, sex – listen er lang.

Fælles for alle forsvar er, at de er destruktive. Det er gode venner, som virker hjælpsomme men i sidste ende bliver dårlige kammerater. Så dårlige, at man kan ramme sin bund.

At ramme sin bund er en skræmmende oplevelse af, at de gamle forsvar ikke virker. At man ikke kan holde angsten, panikken og fortvivlelsen tilbage længere. Man kan ikke holde sammen på sig selv. Hjertet banker, det trykker for brystet, en knude i maven, tankemylder, en følelse af, at bunden er gået ud af en, at man ikke kan bære sig selv. At man ikke længere kan tage sig sammen og mande sig op til en ny runde i livet. Bunden er nået!

Hvor paradoksalt det end kan lyde, så kan det være lige her, at muligheden for skabe varige forandringer i livet, er til stede. Bund-oplevelsen kan skabe den motivation, der skal til for at gå nye veje mod det, der er et godt liv for den enkelte.

Har du ramt bunden, så søg hjælp!

Ingen kan gå vejen fra bunden alene.

Tillykke med dit sammenbrud!

dueparterapi.dk

Rughavevej 5, 5230 Odense M