I dette indlæg kan du læse en gengivelse af et pars samtale, som indgik i et terapiforløb. Samtalen handler om en meget svær oplevelse i deres tidlige begyndelse af parforholdet – et traume, en oplevelse, som blev ved med at gentage sig i deres liv med hinanden. Oplevelsen har traumatisk karakter og samtalen er et eksempel, hvordan meget svære oplevelser kan heles i parterapi. Parret har givet tilladelse til gengivelsen.
Mine fucking dybe huller
Mand:
Jeg har været i et dybt hul – der hvor savnet efter mine børn er.
Det gør dig ked af det – du følte, at jeg ikke havde lyst til at komme hjem til dig.
Så fik vi en god snak – og det udløste en dejlig weekend.
Har været hos min psykolog i dag. Han sagde: Pas på, at du ikke bliver ynkelig i hullet. Det gjorde noget ved mig – det har jeg ikke lyst til.
Samtidig er jeg taknemmelig for, at du er overbærende med mig.
For det her har stået på i 6,5 år, og jeg kan spørge mig selv: Hvorfor stopper det ikke?
Jeg er træt af de fucking dybe huller for de skaber kaos i vores forhold. Tak fordi, du holder ud, og jeg vil gerne arbejde på det – for os.
Kvinde:
Jeg bliver glad og varm.
Der kommer en tvivl, når du ikke er glad.
Det gør nas – der kommer ikke noget fra dig.
Du søger mig ikke. Jeg prøvede at lade være med at række ud til dig forleden. Vi lå ved siden af hinanden, det var fredag aften, og der kom ikke en hånd.
Det er utrygt og vækker minder om feriehuller, ferieafgrunde.
Du er min tryghed. Og når du siger, at du vil arbejde med det, får jeg lyst til at være der endnu mere, det giver en gejst. Kan vi bekæmpe hullerne sammen?
Ferieafgrunden
Mand:
Jeg husker ferieafgrunden.
Vi havde været sammen i 1,5 år og var i Italien, i Bolzano.
Jeg var så forelsket – det har jeg aldrig oplevet før i mit liv.
Men så ville jeg tilbage til min ekskone, til familien, til børnene.
Det var som at være i helvede og så lukke en lem op i gulvet og gå længere ned i helvede.
Kvinde:
Det er vildt at det var første gang, du oplevede en forelskelse.
Jeg har haft to gode forhold i mit liv,
Men det er noget andet med dig.
De 6,5 år vi har haft sammen har udviklet mig på en anden måde.
Jeg tror, at jeg er blevet en bedre kæreste. Vi er blevet stærke – vi er blevet mere bevidste sammen.
Mand:
Det er dejligt – og det betyder mig for mig, at jeg er din tryghed.
At jeg er masten på båden, som holder i vind og vejr.
Dengang i ferien i Italien hørte jeg en amerikansk podcast og var i det univers. Følte at jeg havde smidt min familie over bord.
Jeg var død
Kvinde:
Ja, jeg mærkede på dig, at der var noget og spurgte om vi skulle flyve hjem en dag før.
Og du sagde: Ja!
Jeg husker morgenmaden. Spurgte om du var ved at smuldre. Vi græd.
Senere fik jeg et angstanfald, kampsvedte og det sortnede for mine øjne.
Det var som om tæppet forsvandt – meningen med det hele blev væk – jeg græd konstant – jeg var død.
Mand:
Jeg er så ked af det, der skete.
Undskyld – det var en flugt. Jeg følte mig som den ondeste far.
Jeg ville ikke have været vores liv med hinanden foruden. Det har kostet en pris – men alt er som det skal være.
Hvis jeg kunne spole filme tilbage og gøre det om, ville jeg have været ærlig over for dig og have delt det med dig og været sammen med dig i det svære – faktisk lige som du sagde tidligere for et øjeblik siden.
Når jeg siger det, kan jeg mærke følelsen fra dengang – det prikker for mine øjne.
Nu kan vi tage til Bolzano igen
Kvinde:
Jeg vil gerne være en del af det. Kæmpe sammen.
Du må ikke skubbe mig væk. Og jeg vil ikke slå dig i hovedet med det.
Mand:
Når vi har vores mindre huller, så er det Bolzano om igen.
Jeg skal lære at lukke dig ind.
Kvinde:
Vi klarer det!
Mand:
Jeg ved det!
Nu kan vi tage til Bolzano igen – det sted er ikke farligt mere.
Læs mere:
Traumer kan heles i parforholdet