Forandringer, som virkelig er prisen værd

Due Parterapi

 

PARTERAPEUTISK PRAKSIS I HJERTET AF ODENSE MED HØJ FAGLIGHED OG ERFARING

SAMLIVETS VITAMINER

Inspiration til parfoldet og livet i familien

FORANDRINGER, SOM VIRKELIG ER PRISEN VÆRD

 

Der sad vi alle sammen i rundkreds, psykologer, præster, terapeuter og andet godtfolk. Kredsens midtpunkt og vores lærer og mentor, Bent Falk, kiggede på os med sine kloge, skarpe øjne med hovedet lidt skrå. Nu vidste vi, at der kom noget vigtigt.
There´s no free lunch. Typisk Bent! Altid en lille smule gådefuldt til at begynde med.


Og så fortsatte han: De fleste går i terapi for at få en forandring i deres liv uden at betale prisen. De vil have et par hurtige råd og et quick-fix, så det ubehagelige og pinefulde kan gå væk i en fart. Men forandring har altid en pris.


Måske gælder dette særligt i parterapi. Når vi har ondt i vores forhold, håber vi ofte, at terapien vil hjælpe vores partner til at indse, at han/hun skal lave noget om. Fuldt forståeligt. Men det er jo sådan, at der skal to til en tango, og at beggeparter har brug for at se på, hvordan dansen er kommet ud af takt, og hvordan de kan finde ind i rytmen og musikken igen sammen.


Prisen kan være mange ting. At jeg må stå mere ved mig selv og måske tåle den andens kritik eller vrede. At jeg må lære at stoppe talestrømmen, så den anden kan komme til. At jeg må lære at åbne mig, selv om jeg måske kommer fra en baggrund, hvor man ikke har talt om følelser.  At jeg må blive mere undersøgende på, hvordan min partner har det og give mere af mig selv.

Parterapi handler om at skabe positive forandringer, som får gang i dansen og musikken derhjemme i hverdagen. Og de forandringer er virkelig prisen værd!

dueparterapi.dk

Rughavevej 5, 5230 Odense M