Min drøm At leve i en udviklende relation

Due Parterapi

 

PARTERAPEUTISK PRAKSIS I HJERTET AF ODENSE MED HØJ FAGLIGHED OG ERFARING

SAMLIVETS VITAMINER

Inspiration til parfoldet og livet i familien

MIN DRØM: AT LEVE I EN UDVIKLENDE RELATION

 

Når jeg bliver spurgt om, hvad der er min drøm, så er der selvfølgelig mange ting, jeg drømmer om og ønsker mig af livet.
At mine børn og børnebørn (jeg har fire) må have et godt liv. At alle børn får en god start på livet (arbejder i Red Barnet). At vi får styr på klimakrisen – osv.


Men der er en drøm, som ligger mig virkelig nær – og det er at leve i en udviklende relation i et givende parforhold. Et forhold, hvor man vokser og udvikler sig sammen, så kærligheden fordybes, gnisten forstærkes, glæden gror og venskabet tager til.

 

Så man glæder sig til at komme hjem. Så man går i seng med et smil i maven over endnu en dejlig dag.
Er det ikke en skøn drøm? Og faktisk oplever jeg her midt i livet at stå midt i den.

 

En del af denne drøm er at hjælpe andre par til at opleve glæden ved en udviklende relation.
I mit arbejde som parterapeut har jeg på første hånd oplevet den smerte, fortvivlelse og ensomhed, der kan være forbundet med at leve i en relation som er gået hen og blevet vedligeholdende eller måske endda afviklende.


I den vedligeholdende relation søger man at udligne forskelle og finde fællesholdninger. Det bliver til ro og fred men kun på overfladen. Det handler om at udgå konflikter for enhver pris. Parterne ender med selvopofrelser, med at sluge kameler. Det bliver til de såkaldte ”tavse skænderier”.

 

I den afviklende relation bliver forskellighed til konflikt og samlivet reguleres ved regler og kontrol. Man er optaget af fejl hos hinanden og går enten til angreb eller i forsvar. Ingen tager rigtig ansvar.

I den udviklende relation er forskellighed et potentiale, som indbyder til engageret samarbejde. Her fejes konflikter ikke under bordet men bruges til at blive klogere på sig selv og hinanden – og komme godt videre.


Hvis I er i afvikling eller i en vedligeholdende relation, så er det nok tid til at gå i terapi og få hjælp til at komme i udvikling som par.

Livet er for kort til at køre i rundkørsel…

dueparterapi.dk

Rughavevej 5, 5230 Odense M