Referencer

Feedback fra tidligere klienter

Joanna, sygeplejerske og Jens, salgschef
Vi har som sagt prøvet parterapi af nogle omgange, men du skal vide at forløbet hos dig har været det bedste – med afstand. Du er enormt dygtig, og det vil vi gerne sige dig tak for. 

Vilma, fysioterapeut og Thor, fitnessinstruktør
Tak for en utrolig fin, dyb og meningsfuld samtale i går. Tak for støtten ift. at finde en ny vej for os.

Anja, uddannelsesvejleder og Stefan, virksomhedsleder
Tak for en god og berigende snak i dag. Vi får nye vinkler på vores samliv – og vores måde at tackle udfordringer hver for sig – og især sammen på.

Sanne, psykoterapeut og Peter, ledende ingeniør
Tak for dig, og det du kan. Der er ikke mange af din slags.

Thilde, parterapeut og Thomas, skadeschef
Tak for det hele. Du er virkelig fremragende. Tak. Bare tak.

Paprika, lægestuderende og Magne, fysioterapeut
Vi takker – helt ind i hjertet.

Henriette, projektleder
Det opleves som meget mere end “ren forretning” fra din side.

Carina, dyrlæge
Tusind tak for din empati og omsorg.

Svend, logistikchef
Der skal lyde et mange tak herfra, dejligt livsbekræftende at tale med dig.

Caroline, sygeplejerske og Chresten, snedker
Tusind tak for altid at skabe det tryggeste og fineste rum med plads til det hele. Du formår at være SÅ indlevende i mødet med os og vores virkelig sårbare sider og formår at møde og rumme a-l-t. Du er saftsuseme dygtig! TAK  Vi arbejder med det hele herhjemme og ser frem til sommerferie.

Ditte, selvstændig og Christian, selvstændig
Vi er meget glade for forløbet hos dig og anbefaler dig i vores netværk. Vi prøver vi at huske og bruge alle de værktøjer, vi har fået hos dig – og vender tilbage til et “service-tjek”. Tak for en fantastisk rejse.

Hanne, sygeplejerske og Mads, CEO
Vi vil sige dig hjerteligt tak for gode samtaler, redskaber og indsigter. Hvis behovet igen skulle opstå, kontakter vi dig naturligvis igen.

Helle, bogholder og Viktor, maskinmester
Du har du meget STOR andel i vores fremgang og vores nye, dejlige tilværelse.
At der er kemi og sympati iblandt os tre, og at du er upartisk, er alle meget vigtige faktorer i vores øjne.

Trine, terapeut og Peter, tømrermester
Vi havde fået en stor og tung rygsæk i vores forhold. Efter hver parsamtale var det som om, at der blev taget en sten ud af rygsækken.

Camilla, chefkonsulent
Jeg er trådt ind i 2024 dybt taknemlig for din hjælp tilbage i 2022 og for det nye kapitel i mit liv, som jeg nu har taget hul på.

Maj, dagplejeleder og Kasper, teknologi og IT-ledelse
Mange tak for din hjælp – både i dag og alle de andre gange. Ved ikke hvad vi skulle gøre uden dig… 

Lene, byggesagsbehandler og Geert, maskinmester
Jeg har lyst til at fortælle dig lidt om parterapien i går. Forud for vores møde var jeg meget nervøs. Vi havde virkelig haft en svær tid, og jeg vidste simpelthen ikke, hvor vores parsamtale ville føre os hen. Jeg er imponeret over, at det faktisk ender med, at vi begge to kommer ud fra parterapien med håb om, at vi kan komme videre sammen. Det tror jeg vi begge to var i tvivl om.
Tak Jan, det er en stadig kilde til undren, at du kan få os til at snakke om tingene og se dem på andre måder. Mærkeligt at det, efter snart 40 år sammen, stadig er svært at finde ud af at snakke sammen. Men vi er på vej.

Anne, læringskonsulent og Andreas, direktør
Som vi også gav udtryk for i går, så har det været meget berigende for os at have din kyndige og empatiske tilstedeværelse på vores sidelinje igennem dette forløb. Vi beundrer din evne til at skabe meningsfyldte billeder og binde sløjfer på vores fortælling. Tak for det.

Mikkel, iværksætter – IT
Jeg frygtede, at min kone ville bruge den første parsamtale til at sige et pænt farvel efter mange års ægteskab. Men i stedet rakte hun en hånd ud. Det blev den bedste dag i et år. Nu skal vi i gang med skabe et nyt grundlag for vores parforhold.

Mette, sygeplejerske og Jonas, pædagog
Jeg sidder efter vores parsamtale ved dig med en varm og livsbekræftende fornemmelse indeni. Din tilgang er både professionel, hjertelig og rørende på én og samme tid – det er dælme sejt! Vi havde begge en oplevelse af at blive hørt, set og forstået af dig.

Jens, leder i privat virksomhed
Tusind tak for din varme og for at tage imod mig midt i en krise. Det har været meget hjælpsomt for mig og har været med til at få nogle tanker bedre på plads. 

Dina, bogholder og Gregers, Trials & Assurance Practitioner
Vi synes, at vi havde en rigtig god samtale i dag, lidt udover den altid normale høje standard. Godt vi fik taget hul på den byld, den trælse rundkreds, der kan drille os mest, der kan køre igen og igen i én uendelighed.

Sanne, journalist
Kæmpe tak for i dag, det var SÅ vederkvægende og håbefuldt for mig. Hvor er du god.

Cecilie, specialkonsulent og Kalle, højskolelærer
Det har været enormt indsigtsfuldt og godt at have dig at snakke med. De har virkelig betydet meget for vores forhold til hinanden. Tak! 

Mette, institutleder
Tak for et rigtig godt forløb, det har virkelig været en stor hjælp!

Sørine, medievidenskab og Rasmus, journalist
Vi har fået rigtig meget godt ud af vores forløb og er virkelig glade for det. Nu ser vi frem til at udvikle os med de nye “briller” vi har fået hos dig. Så melder vi ind, når vi har brug for en genopfriskning.

Carla, psykoterapeut og Henrik, ingeniør
Hjertelig tak for hjælp til at få vendt vores situation.

Andreas, tømrermester og Camilla, fitnessinstruktør
Vi har det fantastisk, takket være dig, og vi vil gerne fortætte med at komme en gang imellem for at holde vores parforhold ved lige.

Rikke, lærer og Mikkel, lærer
Tak for din hjælp og for at guide os i den retning, vi så gerne ville, men som vi selv havde svært ved at finde. Vi er dig evigt taknemmelige. 

Mille, socialpædagog og Anders, projektleder
Tak fordi du tog os med på en rejse ind i os selv, så vi igen kunne finde hinanden på ny.
Tak for de timer jeg selv havde med dig hvor vi sammen arbejdede på bl.a. et bedre selvbillede, grænser og hvor ens ja og nej findes.

Gitte, socialpædagog og Morten, tømrer
Tusind tak for din ekspertise og hjertelighed. Du har hjulpet os med at styrke fundamentet i vores parforhold og en givet os en ny motivation til at gøre os umage for hinanden. Måske vi ses igen en dag. 

Thomas, rådgivende ingeniør
Tusind tak for din tid, alle de faglige input og snakke og ikke mindst din evne til at lytte, forstå og sprogsætte meget af det, jeg ikke selv har kunnet.

Sabrina, farmakonom og Christian, journalist
Vi har været meget glade for din hjælp og anbefaler dig vidt og bredt. 

Pia, sagsbehandler og Thomas, installatør
Vi føler os godt hjulpet og på rette vej.

Ghita, grafiker
Tak for en rigtig god samtale – du er en klog mand.

Sørine, tekstforfatter og Anker, It-konsulent
Vi vil gerne takke dig for at løsne op og hjælpe os op af den kurve, vi var røget nedad. Vi har det bedre i vores lille familie. Måske dukker vi op hos dig en dag igen.

Louise, studerende
Tak for kig og læsning på din skønne hjemmeside, der giver håb for, at jeg nok skal lykkes med kærligheden på et tidspunkt.

Maria, psykolog og Michael, finansiel rådgiver
Tak fordi du er med til at skabe det trygge rum, hvor det bliver nemmere for os at få snakket mere ud om de følelser og længsler, der gemmer sig. Det er ikke nemt, men guld værd, at gøre noget ved vores udfordringer i parforholdet. Tak fordi du er så rolig og nem at snakke med. Tak fordi du forsøger at hjælpe os på bedste vis. Tak fordi du hjælper os med at være mere åbne og kærlige overfor hinanden. Du er værdsat.

Frederik, pædagog
Vi synes begge at udbyttet af terapien har været rigtig godt og brugbart, og uden den, var vi muligvis gået fra hinanden. Så tusind tak! 

Henrik, ingeniør
Tak for hjælpen i en svær periode. Du har været en god katalysator til at få styr på følelserne og komme hel ud på den anden side.

Rikke, konsulent
Har lyst til at dele med dig, at jeg for nu er helt tilbage til mit gamle selv – og slet ikke længere har trang til at tjekke min kærestes mobil eller andet. Det er en stor lettelse og en vigtig erkendelse, at man kan komme ud på den anden side efter et tillidsbrud. Så tak for din hjælp.
Vi blev som planlagt gift i juli, og vi havde den skønneste dag fyldt med kærlighed og dybde.

Pernille, pædagog
Tak for en utrolig forløsende og meget sårbar oplevelse til terapien i går. 
Jeg kom med tvivl og gik derfra med styrke og tro.
Tak for din måde at rumme os, tak for at du hjælper os med at få øje på hinandens sårbarheder og styrker. Tak for at du hjælper os med at få kontakt til følelser, og tak for at du viser hvordan. 
Jeg har virkelig taget dit citat til mig “At vise sine følelser gør os menneskelige og elskelige” 
Du er en utrolig dygtigt terapeut og et meget varmt menneske.

Sarah – kommunikationsdesigner
Takker for en virkelig god snak. Det løsnede. Og tak for linksene – jeg har netop læst begge indlæg på din hjemmeside, og de rammer mig. Jeg må være modig og handle på, hvad jeg mærker … Dukker nok op hos dig igen. 

Maria, sygeplejerske i psykiatrien
Tak for en virkelig fin og givende samtale.

Jeppe, direktør og Lone, sekretær
Vi har igennem de seneste 6 år i forskellige sammenhænge gjort brug af Jans ekspertise. Hver gang har Jan mødt os med anerkendelse og empati, så vi altid har følt os godt tilpas og trygge i alle situationer, som vi har haft brug for at vende med ham. Med en ægte indsigt, undersøgende tilgang og en god portion humor har Jan formået at løsne op for dét, der for os har været svært at sætte ord på. Løsningen på problemerne ligger hos os selv – Jan forstår på sin egen hjertevarme og professionelle måde at få trykket på de rigtige knapper hos os. Tak for dig, Jan.

Jens, snedker og Maria, teamleder
Vi har haft stor gavn af at trække på Jan i situationer, hvor vi har brug for at se på gamle mønstre med nye øjne. Jans empatiske væsen og ægte interesse i at få mennesker til at møde hinanden har været med til at styrke vores parforhold.

Jakob, undervisningsleder og Hanne, sygeplejerske
Vi har haft samtaler med Jan igennem godt et år. Det var på et tidspunkt i vores liv, hvor vi havde svært ved at tale med hinanden om noget af det vi hver især synes var vigtigt.
Jan har været en meget fin hjælper og katalysator til at få gang i samtalerne.
Vi fik hurtigt tillid til Jan, og han formåede at inddrage os ligeværdigt. En hjælp til livet sammen frem over.

Peter, arkitekt og Susanne, tandlæge
Vi kom nok til parterapi hos Jan Due med en vis skepsis. Kan det her noget? Bliver det ikke bare en masse selvfølgeligheder og varm luft? Men vi må indrømme, at samtalerne virkelig hjalp os ind til benet og gav os et klart billede af, hvor vi gik skævt af hinanden.  Og når man først har det på plads, begynder det at blive nemmere at navigere, og Jan Due hjalp os med at tage snakken derhjemme på en konstruktiv måde.

Bente og Christian, Nyborg
Vores yngste datter havde det svært i familien. Hun ville ikke sove om aftenen og blev ulykkelig og vred, hvis vi irettesatte hende. Til sidst anede vi ikke vores levende råd. I familieterapien hos Jan blev vi modtaget varmt og forstående. Vi følte os ikke forkerte som forældre men fik øje på nogle uhensigtsmæssige vaner og mønstre, som vi slet ikke var klar over. I løbet af få sessioner ændrede vores familie sig, så alle fik det bedre og hverdagen blev mere rar og rolig.

Camilla, designer, Odense
Igen, tak fordi du hjalp mig, når jeg havde mest brug for det! Jeg har det rigtig godt og har mødt verdens sødeste mand. Det er så skønt og både børnene og jeg er så glade og lykkelige.

Mikkel, tømrer, Odense
Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle til terapeut, men da lokummet brændte, gav jeg det chancen. Det var hyggeligt at sidde og snakke frem og tilbage, men da jeg kørte derfra, havde jeg en underlig tom følelse. Der var jo ikke nogen mærkbar forandring? Men allerede dagene efter skete der noget. Lige så stille blev jeg gladere og begyndte at tænke mere klart og positivt igen. Jeg undrer mig stadig over, hvad du har sagt og gjort, men jeg må konstatere, at det har virket.

Puk, Odense
Efter 6 år sammen stod min kæreste og jeg overfor at ville gå hver vores vej. Vi var faktisk enige. Men da der var 2 små børn, der stod i midten, mente jeg vi måtte forsøge os med parterapi.Selvom forholdet ikke blev reddet, jeg vil mene vores beslutning nok var taget forlængst, var det en rigtig god ide. Jeg fik afklaret en masse omkring følelserne og situationen bag bruddet. Især mine følelser omkring mine børn i forhold til et brud. Midt i processen omkring at bo sammen i flere måneder og vente på hussalg var jeg selv forbi Jan. Her fik jeg orden på et virvar af følelser og gik styrket derfra. Han har mine bedste anbefalinger!

Morten, lærer, Odense
I 2008 oplevede jeg en større krise i mit parforhold. Var tæt på at forlade både min kæreste og barn. Havde flere samtaler med Jan både alene og parterapi. Det lykkedes os i samarbejde med Jan, at komme ud af krisen. I dag er jeg stadig sammen med min dejlige kæreste og vi har fået endnu et barn sammen. Er utrolig glad for den støtte Jan gav i hele forløbet. Et fantastisk, varmt og dejligt menneske, som gjorde en forskel i mit liv!