Online Terapi

Online terapi har fundet sted i mange år. Men under Corona pandemien fik denne terapi-form en stor opblomstring. Erfaringerne viste, at online terapi i det store hele fungerer rigtig fint både for klienter og terapeuter.  Der går ikke mange minutter før, man glemmer skærmen og er helt optaget af samtalen.
Ved booking af online terapi, sender jeg et link, som skal anvendes til samtalen.

Virker online terapi?
Forskning tyder på, at der ikke er forskel i kvaliteten af behandling, som foregår online og ansigt til ansigt. Mange bliver positivt overraskede over, hvor god en samtale de kan have med en psykolog eller terapeut online. Det er naturligvis forudsat, at terapeuten er erfaren med online terapi og kan bruge onlinemediet, så terapien får optimale vilkår.

Gode råd til online terapi:

  • Sørg for at du er alene og uforstyrret
  • Brug 5-10 minutter inden samtalen til lige at falde til ro og blive fokuseret
  • Planlæg lidt tid til dig selv bagefter, så du ikke går direkte fra terapi til f.eks. praktiske gøremål
  • Brug en pc eller tablet med kamera
  • Brug gerne høretelefoner
  • Sid behageligt, gør det hyggeligt for dig selv og tag dig gerne en kop te eller kaffe
  • Hav lommetørklæder og notatblok ved hånden for en sikkerheds skyld.
  • Sluk din mobiltelefon eller sæt den på lydløs, hvis vi mødes online via din pc eller tablet