Det kan da ikke være rigtigt at mobning i min skolegang skal ødelægge mit parforhold i dag!


Nogenlunde sådan lød det frustreret og opgivende fra en mand, som lige havde fået kontakt til en dyb og fortrængt smerte fra mobning skoleårene. Mobningen havde været fyldt med daglige ydmygelser. Skub, slag, spark, trusler, nedsættende bemærkninger, øgenavne, udelukkelse, isolation. Dag efter dag. År for år.

Med brødkniven mod brystet

Med en nærmest overmenneskelig ukuelighed var han stået op hver morgen og havde sagt til sig selv: I skal ikke få mig!  Men det var tæt på. 11 år gammel kunne han ikke bære mere i sin drengekrop og tog en brødkniv op af skuffen i køkkenet og pressede den mod brystet. Kun en farmors kærlighed holdt ham fra at gennemføre sit forehavende. Der var dog ét sted i verden, hvor han følte sig elsket og god nok.  

Med en nærmest overmenneskelig ukuelighed var han stået op hver morgen og havde sagt til sig selv: I skal ikke få mig!  Men det var tæt på. 11 år gammel kunne han ikke bære mere i sin drengekrop og tog en brødkniv op af skuffen i køkkenet og pressede den mod brystet.

Ingen skal røre min familie

Mobningen blev siden lagt under låg i voksenlivet. Ingen vidste om det. Det var hans egen forfærdelige hemmelighed. Lige indtil hans kone fik problemer med helbredet og hans børn kom under pres i skolen og viste tegn på mistrivsel. Så røg låget af med et brag. En ting var, at han selv havde overlevet et helvede men hans egne, hans nærmeste, hans familie skulle ingen røre. De skulle bare have det godt

Karrusellen

Hans krop sitrede, ordene væltede ud af munden på ham, der blev ringet til gud og hvermand efter løsninger og hjælp, mails væltede ud af computeren. Nervøsiteten og uroen hamrede derudaf med en kone, som følte sig lænket til en karrusel, som snurrede hurtigere og hurtigere. Til sidst kom nedsmeltningen. Nervesystemet kunne ikke mere og en forpustet og udmattet ro sænkede sig. Over ham. Men ikke over hans kone. Hun skulle først til at samle sig selv og børnene op. Oprydningen kunne være stor. Mails, samtaler og aftaler skulle i reglen gås efter i sømmene, afvikles eller laves om. Følelsen af, at der ikke var plads til hendes følelser og sårbarhed men kun til hans, gjorde ondt. Som at blive efterladt alene på perronen. Hun var kommet til et bristepunkt efter adskillige ture i karrusellen. Hendes nervesystem kunne ikke klare flere.

Et gribende øjeblik

I parterapien fik han hjælp til at se sammenhængen mellem den grove mobning i skolen og hans reaktionsmønstre som voksen. Det var et gribende øjeblik, da han med tårer fik fortalt sin kone om de hæslige år med daglige ydmygelser. Om brødkniven. Om at han jagtede hende og andre for at få tingene løst, fordi det det var ubærligt for ham, at de skulle lide. Om hammeren, der slog ham i hovedet og fortalte ham, at han ikke er god nok. Om at han kunne bide tungen af sig selv for at stoppe karrusellen. Om at han lige der, hvor han skulle gribe hende, gik i et sort hul.  Om det sværeste af alt: Skylden over at se hende få det dårligere af hans reaktionsmønster.

Ro og heling hos sin elskede

Lige der blev han forståelig for hende: ”Det er et kæmpe svigt, du har været udsat for. Jeg lider med den dreng, som stod i køkkenet med brødkniven. Der er nogle brikker, som falder på plads og giver en forståelse. Nu skal vi sammen finde et omsorgsrum, hvor der er plads til både du og jeg”. Helingen var i gang. Mobbeofferet havde endelig fået åbnet op og skulle nu lære at finde sin ro hos sin elskede ved at dele smerten i stedet for at lægge den under låg.

Vejen ud af mobningens skygge er at bryde tavsheden og få talt ud om den. Det handler om gå fra at lide alene til at hele sammen.

Mobning og traumer

Dette er blot et eksempel på, hvordan mobning i barndommen kan påvirke parforholdet i voksenlivet.
På det seneste har det slået mig, hvor skadende mobning er, og hvordan den trækker lange og dybe spor.  31% af danskerne er blevet mobbet, og halvdelen er stadig påvirket af det som voksne, viser undersøgelser. Der er i mange tilfælde tale om et traume. Et traume kan beskrives som et sår eller en kvæstelse, der er forårsaget af en særligt ubehagelig og chokerende hændelse. For nogle børn bliver skolegangen mødet med særligt ubehagelige og chokerende hændelser i én lang ubrudt kæde.

Frikvarter med hænderne i lommerne

En mand fortalte mig, at han gik med hænderne i lommerne i skolegården for ikke at blive sparket i skridtet. Frikvartererne, som skulle være pausen, åndehullet blev noget, der skulle overleves. Ofte tilbragte han dem på skoletoilettet for at undgå tæsk og ydmygelser. Det hele sad i hans nervesystem og fik ham til at søge fred og ro i rødvinen om aftenen på kontoret. En flaske var ikke usædvanligt, inden han lagde sig i seng hos en kone, som følte sig mere og mere forladt og alene i forholdet.

Som en gal hund

En kvinde fortalte om, hvordan hun var let at tirre og bringe ud af besindelse. Det fandt klassekammeraterne hurtigt ud af. Det blev en “leg” at prikke til hende, drille og trænge hende op i en krog lige indtil, bomben sprang og raseriet brød løs. Hun slog fra sig i vildskab og arrigskab, mens “kammeraterne” lo højt og drillede endnu mere.
Den samme følelse af afmagt og raseri kunne hun føle i parforholdet, når hun blev trængt op i en krog af sin mands argumenter, talestrøm og kritik. Pludselig tændte hun af og slog fra sig med verbale øretæver og fik sagt ting, som hun bitterligt fortrød kort tid efter. “Lige der er det som om jeg ikke har andre værktøjer i værktøjskassen end at slå fra mig verbalt. Jeg bliver som en gal hund. Det er som om jeg står i skolegården og er syv år gammel”, sagde hun sorgfuldt.

Fra at lide alene til at hele sammen

Mange ofre for mobning lider ikke kun af mobningen. De lærer at lide alene. Mange har gennem årene fortalt mig, at de ikke turde at bede om hjælp hos de voksne af frygt for at mobningen skulle blive værre. Andre skammede sig og tiede. Nogle vidste, at de voksne tolererede mobningen og ville svigte, hvis de bad om hjælp. Resultatet blev en ensom kamp.
I parforholdet bliver begge ensomme, hvis den ene fortsætter med at kæmpe alene. Det vi kan dele, kan vi hele. Vejen ud af mobningens skygge er at bryde tavsheden og få talt ud om den. Det handler om gå fra at lide alene til at hele sammen. Der er en helende kraft i parforholdet, som kan lindre mobningens sår og skabe en ny samhørighed. Det mest naturlige sted at hele sårene er i armene på en, man elsker,  siger den canadiske psykolog, Sue Johnson.  

Dit kram er angstdæmpende

I dag ved jeg, at jeg kan finde dig, når jeg har brug for dig.  Sådan indledte kvinden med de mange karruselture i bagagen parrets sidste samtale i deres forløb. Din nye selvindsigt gør mig tryg. Du giver mig plads til at mærke mit eget og sige det, der er til dig uden, at du går i selvsving. Først nu åbner jeg mig også helt op for dig, fordi du kan rumme mine følelser. Dit kram er angstdæmpende.  
En glad og lettet mand sugede hendes ord til sig. Jeg har fundet mere ro nu. Min gamle hammer slår mig ikke så hårdt mere. Det nye, vi oplever sammen er både dejligt og skræmmende. Jeg har brugt kontrollen til at undgå at sige ting, som kunne lande forkert ned i andre – og til at skubbe det følelsesmæssige fra mig. Det er svært at slippe kontrollen, og det er dejligt, at vi er sammen om det svære, og at du vil mig. Nu prøver jeg at stoppe karrusellen og lade være med at gå i mit sorte hul. Du er et smukt og dejligt menneske. Jeg elsker dig.