Traumer kan heles i parforholdet


Min stedbror var ældre end jeg. Han begik seksuelle overgreb, når vi var alene hjemme. Han sagde, at jeg lugtede forneden og var ulækker – og at han ville fortælle alle om det, hvis jeg afslørede ham. Jeg var skrækslagen og skamfuld. I årtier har jeg båret på denne hemmelighed. Utallige vådservietter er blevet brugt i forsøget på at fjerne den lugt, som ikke er der, men som han ”installerede” i min hjerne. Faktisk burde jeg have fået en Oscar-pris, for jeg lærte at spille skuespil og sætte et stort smil op, selv om jeg led forfærdeligt indeni”.*

Du er det bedste, der er sket mig

Den hjerteskærende fortælling fik nærmest tiden til at gå i stå i mit terapilokale. Store, tunge tårer løb ned ad kinderne. Hendes krop sitrede og benene rystede. Så skete der noget afgørende. Hendes mand lagde sin arm omkring hende. Hans øjne var også våde og ansigtet udstrålede varme og omsorg. Efterhånden fandt hun hvile i hans favntag, og en ro begyndte at sænke sig over hende. Lige i det øjeblik fik hun en følt erfaring af, at han kom tættere på lige præcis, når hun delte det, hun i årevis havde frygtet, at alle ville tage afstand fra.
Han så hende i øjnene og sagde: ”Det gør mig så ondt at høre, og jeg bliver så vred over alt det, du har lidt. Jeg er lige her og vil dig det allerbedste. Du er det bedste, der er sket mig, og i mine øjne er du smuk og dejlig”.
Så fik tårerne og gråden helt frit løb. Hun lagde sig ind til hans bryst og hulkede sin smerte ud i hans arme. En isklump begyndte at smelte, et sår begyndte at hele, og en knugende skam begyndte at løsne sig.

“En isklump begyndte at smelte, et sår begyndte at hele, og en knugende skam begyndte at løsne sig”.

Not a wonderful world

Et traume kan beskrives som et sår eller en kvæstelse, der er forårsaget af en særligt ubehagelig og chokerende hændelse. Historisk set er traumer blevet forbundet med soldater, som kom hjem fra krigen med sår på sjælen efter uhyggelige oplevelser ved fronten. Granatchok kaldte man det i sin tid. Nu bruger man betegnelsen PTSD – posttraumatisk stressforstyrrelse.
Siden er er man blevet klar over at traumer også kan udløses af andre chokerende oplevelser, såsom seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold, spædbarnsdød, kompliceret fødsel med adskillelse fra spædbarnet, grov mobning og livstruende situationer.
Særlig overgreb begået af nære og kære, herunder utroskab, er en krænkelse af den menneskelige forbundethed og tryghed, som udløser en følelse af tab – hverken verden eller den traumatiserede vil være den samme. Verden går fra at være ”a wonderful world” til at være et mere farligt og utrygt sted. Tilknytningsbrud gør huden tynd.

Kronisk alarm

Flere har gennem tiden beskrevet deres opvækst som en krigszone. Barndommen, som skulle være en tryg start på livet, blev i stedet et spørgsmål om ren overlevelse. ”Stemningen var fucking dårlig!”  Sådan beskrev en traumeoverlever sin opvækst med alkohol og vold. ”Jeg anede ikke, hvor jeg havde min stedfar, og hvornår han eksploderede. Om aftenen lå jeg i min seng og lugtede til min mors vasketøj for at føle mig tryg”. En mand fortalte mig, hvordan han løb rundt om bordet med sin far i hælene.” I hånden havde han en kniv. I sin psykotiske tilstand troede han, at jeg ville ham noget ondt”.
Sådanne hændelser og stemninger kan sætte sig i nervesystemet og skabe en kronisk alarmtilstand, som gør det svært at føle sig tryg i nære relationer. Man kommer ud af opvæksten med et “granatchok”.      

Symptomer på traumer kommer i mange former som for eksempel højt alarmberedskab, angst, besvær med tillid, skyld og skam, magtesløshed, håbløshed, mareridt og flashbacks.

Symptomer på traumer

Symptomer på traumer kommer i mange former som for eksempel højt alarmberedskab, angst, besvær med tillid, skyld og skam, magtesløshed, håbløshed, mareridt, flashbacks og undgåelse af alt, hvad der minder om traumehændelsen. For nogle traumeoverlevere vil det at læse denne tekst i sig selv være svært. Traumer reducerer evnen til at regulere følelser, særligt vrede og irritation. Følelsen af hudløshed er ofte til stede. Mange taler om at veksle mellem at ride på strømme af stærke følelser og så nedlukning og følelsesløshed.
Traumeoverlevere har ofte et lavt selvværd, et negativt selvbillede og kan blive oversvømmet af skam, selvforagt og selvbebrejdelser. Følelsen af at være forkert og selv være skyldig i overgrebene er ikke usædvanlig. En traumeramt udtrykte det på denne måde: “For at være ærlig, så har jeg aldrig helt forstået, hvorfor han stadig gider at være sammen med mig. Jeg føler mig som et frastødende rod indeni. Det forekommer mig umuligt, at nogen har lyst til at være sammen med mig”.

Traumebrillerne

Traumer giver et særligt sæt briller, som man ser virkeligheden med. Traumebrillerne farver alt og vanskeliggør oplevelsen af at føle sig tryg. Man er på vagt og ”leder” efter fejl og fare.  
En traumeoverlever beskriver det på denne måde i den canadiske psykolog, Sue Johnsons bog på området: ”Jeg kan ikke stole på mig. Panik overvælder mig i et splitsekund. Og jeg er så årvågen, så forsigtig. Alt virker farligt, selv min partner, som elsker mig. I det mindste ved med min fornuft, at han elsker mig, men…”
En anden beskriver traume-overleverens dilemma med nære relationer: ”Jeg har brug for, at han er der, og jeg bliver så vred, når han ikke er det. Jeg tester ham, tror jeg. Men når han så kommer tættere på, kan jeg ikke udholde at blive rørt ved, så jeg fader ud og trækker mig”.
Mange traume-overlevere har denne modsætningsfyldte oplevelse. Følelsen er at gå rundt i et mørkt, skræmmende hus og lede efter sin elskede, så man kan blive tryg. Og når man så finder ham i mørket, og han vender sig rundt, ser han ud som et spøgelse, som man flygter væk fra. Partneren er det ene øjeblik en kilde til tryghed og heling, og det næste øjeblik en kilde til fare og frygt. Der er ikke noget at sige til, at partnere til overlevere kan være på overarbejde og opleve en stor afmagt. Mange partnere bruger ord som forvirret og overvældet om dem selv i samspillet med en traumeoverlever. 

Traumefælden

Traumeoverleveren kæmper ofte på to fronter samtidigt. På den ene front er der kampen med ekkoerne fra fortidens overgreb og traumatiske hændelser, og på den anden front er der kampen med de negative mønstre i parforholdet. For at overleve i denne dobbelte og pinefulde kamp reagerer man med modangreb af vrede og raseri. Frygten er så stor, at man ikke kan regulere vreden og i stedet åbne sig for sin partner for at blive beroliget. Mange svinger fra vreden til en følelsesløshed, hvor man fryser til for ikke at mærke noget.
Overlevelsesstrategierne forhindrer lindrende og helende erfaringer i parforholdet, som kan genoprette den mentale balance og sundhed. Man falder i traumefælden. Forsvaret mod at mærke smerten og frygten, stiller sig i vejen for, at traumeoverleveren kan blive beroliget og få oplevelser af tryghed og ro i armene på den, man elsker. Partneren oplever sig nemlig kritiseret og udskældt med det resultat at han/hun trækker sig og lukker ned. Hermed bliver traumeoverleveren bekræftet i, at man ikke kan stole på nogen, og at verden er farlig. Her sidder mange par fast, og depressive tilstande bliver ofte en helt naturlig respons på tabet af kontakt til hinanden.  

Vejen frem er i armene på dem, vi elsker
Den gode nyhed er, at vores overlevelsesstrategier fra fortiden kan revideres og ændre sig i samspillet med aktuelle nære og kære.

Vejen frem er i armene på dem, vi elsker

Det primære forsvar, “medicinen”, mod smerten forårsaget af traumer er et trygt tilknytningsbånd – at have en kær og nær ved siden af sig i mørket. Når vi skal bekæmpe fortidens drager, er det i sig selv traumatisk at skulle gøre det helt alene. Omsorg og beskyttelse fra dem tættest på os er vejen til robusthed og heling. Det mest naturlige og indlysende sted at hele sårene er i armene på dem, vi elsker, siger Sue Johnson.
Den danske psykolog og ekspert i parterapi, Jette Simon, udtrykker det på denne måde: ”Det er ikke mængden af svigt og traumer, der bliver en prædiktor for vores liv – men mængden af oplevelser med forbundethed. Og det at opleve tryg forbundethed her og nu har en helende virkning”.
Den gode nyhed er, at vores overlevelsesstrategier fra fortiden kan revideres og ændre sig i samspillet med aktuelle nære og kære. Vores forsvar er ikke hugget i beton. De er en dynamisk størrelse, som kan omformes til en mere tryg og åben kontakt med dem, som er tættest på os. Fortidens traumer bliver dermed ikke en uafvendelig skæbne, som for altid dømmer til et utrygt liv. Tryg tilknytning udgør modsætningen til de skader, som traumer medfører. Her ligger et fantastisk håb (læs gerne en gengivelse af en gribende samtale mellem et par, som heler en meget svær oplevelse i deres parforhold – her)

“Tryg tilknytning udgør modsætningen til de skader, som traumer medfører.
Her ligger et fantastisk håb”.

Alt for dig, min skat

Han var et muskelbundt. Kroppen vidnede om mange timers træning i fitnesscenteret. Det havde været uvant og en smule akavet for ham at være i parterapi. Men efter nogle sessioner følte han sig tryg og hjemme i mit terapilokale og åbnede sig: ”Vi skulle til en fest forleden. Jeg havde sagt ja til invitationen, men jeg fortrød med det samme. For jeg vidste jo, at der ville være mange, som jeg ikke kendte, og så ved jeg, hvad der sker. Og ganske rigtigt. På dagen fik jeg det ad helvede til. Jeg var helt flosset i nervesystemet”. Nu kom hans historie om store svigt i barndommen: En far, som var voldelig mod hans mor, og om hvordan han selv fik tæsk, når han lagde sig imellem – lige indtil den dag, han selv slog sin far i gulvet. ”Jeg har arbejdet en del med mig selv, men når jeg skal til fest med nye mennesker, kommer min usikkerhed og utryghed i spil for fuldt drøn. Min kone var hos mig hele aftenen som en bodyguard. Ja, det er godt gjort, at jeg sidder her med alle musklerne. Men de kunne ikke hjælpe mig den aften. Hun veg ikke fra min side og bar mig igennem. Mine nærmeste har svigtet mig hele livet. Det er så vildt at møde min kones trofaste omsorg og støtte. Jeg er dig evigt taknemmelig”, udbød han og vendte sig mod hende. Hendes ansigt lyste op, og så hviskede hun: ”Alt for dig, min skat”.

Traumebehandling på højt plan

Det var traumebehandling på højt plan. Nye, følte erfaringer af hjælp i rette tid, af nærvær og af tryghed korrigerede og reviderede gamle forsvar og overlevelsesstrategier. Traumebrillerne kom langsomt af. Vejen blev banet for et trygt bånd.
Hidtil har man set traumebehandling, som noget, der skal behandles i individuel terapi. I dag ser man i stigende grad, at traumeoverleverens partner er en vigtig del af løsningen. Det, som heler, er ikke i første omgang ny indsigt og forståelse men den følelsesmæssige oplevelse af tryghed og forbundethed i en tæt relation. Mødet med terapeuten er kortvarigt. En partner er der døgnet rundt. Derfor er parterapi ved at vinde frem i behandlingen af traumer.
Hvis du har et traume, og din partner ikke er en del af løsningen, bliver han/hun en del af problemet. Derfor er det afgørende for par med traumer i rygsækken at søge kvalificeret hjælp, så de kan lære at hele i armene på hinanden i stedet for at havne i traumefælden. Et ”alt for dig, min skat” på rette tid og sted kan ret beset være mere værd end timers terapi.


*) Eksempler fra praksis er enten slørede og anonymiserede eller anvendt med tilladelse.

Læs også:
Et pars gribende samtale om en traumatisk hændelse i deres parforhold
Når tilknytningsskader får par til at sidde fast
Hvordan begynder helbredelsen af forladthed i opvæksten?
Raseri raserer dine relationer