Håb er noget lort

Jeg var ret chokeret første gang, jeg hørte den erfarne psykoterapeut og præst, Bent Falk, sige det: Håb er noget lort! 
Jamen, stop lige! Håbet er jo lysegrønt. Håbet får os til at overleve det værste, selv KZ-lejre og alt mulig andet forfærdeligt. Håb kan da aldrig være lort! Vi lever i håbet, som vi ofte siger. Tro, håb og kærlighed er da de tre store søjler i livet!

Det er jo alt sammen sandt. Håbet er en vision om en bedre fremtid, som vi kan stræbe efter og bruge som en kraft til at omforme tilværelsen. Håbet kan være et anker i livet storme, som giver os kraft til at komme igennem kriser og kampe.

Håbet kan blive til virkelighedsflugt

Men håbet kan have en destruktiv bagside. Det kan fjerne os fra virkeligheden, så vi lever i et fatamorgana, i et glansbillede af det, der nok kommer engang og er på vej – lige rundt om hjørnet. Håbet kan blive et forsvar mod at mærke det, der er – mærke virkeligheden. Håbet kan blive til virkelighedsflugt, som passiviserer os og får os til at sidde fast i en tilværelse, som måske er hæmmende og ødelæggende for livsudfoldelsen. I den forstand er håb noget værre lort!

Håb kan sløre virkeligheden, så vi lever på et selvbedrag. Kun ved at finde mod til at se virkeligheden i øjnene, er vejen banet for vækst.
Håb kan sløre virkeligheden, så vi lever på et selvbedrag. Kun ved at finde mod til at se virkeligheden i øjnene, er vejen banet for vækst. Foto af præst og psykoterapeut, Bent Falk.

Mod til at se virkeligheden i øjnene

I mit arbejde som parterapeut handler meget om, at hjælpe mennesker til at se og mærke virkeligheden. ”Virkeligheden er det eneste, som virker”, for nu at citere Bent Falk engang til. Til tider må man næsten sætte forstørrelsesglas på en virkelighed, som klienten næsten ikke tør se i øjnene. Et smertelig liv må pakkes ud af håbets cellofan, så det træder frem i al sin sørgelighed og mistrøstighed. Jeg husker engang en mand, som i en samtale fik øje på, at der var gået halvandet år siden han sidst havde holdt sin kone i hånden. Det var en smertelig erkendelse, tårerne løb ned ad kinderne – men det blev også det første skridt til at gøre noget ved livet, så det blev lysere og mere givende.

Begyndelsen på forandring

Først når vi ser virkeligheden i øjnene og mærker den i krop og sind, kan vi begynde at forholde os til den. Er det sådan her jeg vil fortsætte med at leve mit liv? Eller vil jeg noget helt andet med mit liv? At mærke og se sin virkelighed er begyndelsen på forandring. Psykologen C.G. Jung siger: Du kan ikke forandre det, du ikke først har accepteret.  
Det handler også om at blive det, vi allerede er. Det indebærer blandt andet at indse, hvem man er på godt og ondt, tage det til efterretning, og derfra er vejen til vækst banet.

Udsæt ikke livet til fremtiden

Hvor kan vi mennesker dog blive nøjsomme! I terapien har jeg mødt mennesker, som ender med at leve på en sten, på krummer og smuler, på håb og drømme om et bedre liv engang derude i en fjern fremtid.
Til dem sender jeg et ønske om mod og hjælp til at se virkeligheden lige i øjnene og tage deres liv og sig selv til efterretning, så de kan træffe gode valg, der fører til et liv, som er givende og godt.

Læs også mit indlæg om håb:
Verden ifølge Tom Hanks