Mange modne par glæder sig til pensionistlivet. Tid til at tjekke ud af hamsterhjulet. Tid til hinanden. Tid til børn og børnebørn. Tid til at rejse og realisere drømme, som alt for længe har måtte vige pladsen for en travl hverdag. Men en del par lander i pensionistlivet med en ordentlig maveplasker.
Nu taler vi om at gå hver til sit
“Jeg havde sådan glædet mig til, at han stoppede på jobbet, så vi kunne tage hul på et nyt eventyr sammen. I stedet fik jeg en frustreret mand hjem, som slet ikke kunne finde sine ben at stå på. Der er en dårlig stemning, og vi skændes jævnligt. Vi forelskede os, da Anker Jørgensen var statsminister. Så mange år har vi været sammen, og nu taler vi om at gå hver til sit. Hvem havde lige troet det?”*.
Sådan lød det, da en fortvivlet kvinde ringede for at bestille parterapi.
Flere forhold i det samme parforhold
I lange parforhold er det slet ikke usædvanligt at man løber ind i kriser, hvor forholdet skal genopfindes. Det kan ske, når der kommer børn ind i billedet. Ungdommens frihed og sorgløshed veksles med bleskift, manglende nattesøvn og hente-bringe-helvede. Det kan indebære en 2,0 version af parforholdet, som er kompatibel med børnefamiliens krav og betingelser.
Senere kommer “empty nest”, den tomme rede, når børnene letter og flyver ud i deres eget liv. For forældrene er det “mission completed” og igen kan denne nye fase i parforholdet blive en udfordring af de helt store. To dedikerede forældre skal måske til at finde hinanden igen og lære at være kærester på ny. Version 3,0 skal opfindes.
Og så er der pensionistfasen. Livets efterår. Skumringstimen, som rummer muligheden for sin egen skønhed og farve – men også faldgruber – kalder på endnu en version af parforholdet.
Den svære overgang
For nogle bliver overgangen fra job til pension en svær transition. “Jeg kom til at mangle min daglige anerkendelse på jobbet. Patienternes glæde og taknemmelighed, når jeg havde givet dem en god behandling, har været et brændstof for mig. Jeg har sgu ikke verdens største selvværd – har altid været en stille og introvert fyr. Men jeg har været skidegod til mit fag. Så blev jeg dømt hjem af pensionsalderen, og går nu op og ned ad min kone, som ikke ligefrem synes, at jeg er Guds gave til verden. Tværtimod, tror jeg både hun synes jeg laver for lidt derhjemme, og at jeg ikke gør det godt nok. Så ryger jeg under gulvbrædderne. Det hele bliver gråt og farveløst, og jeg bliver en stemnings-killer. Jeg peaker ikke mere. Ærlig talt, jeg savner jeg mit arbejdsliv”.
Personlige og ægteskabelige problemer
Der sker noget helt eksistentielt ved overgangen til pension. Vi lever i en kultur, hvor vi ofte definerer os selv gennem arbejdet, som bliver en stor del af vores identitet. Når det sidste farvel til kollegerne er taget, når PC’ en og mobilen er afleveret, og døren til arbejdslivet lukker definitivt, åbner sig en helt ny og ukendt hverdag. Borte er pligten, rollen, anerkendelsen, meningen, rytmen og strukturen, som fulgte med jobbet. Og hjemme venter en partner, som man nu pludselig skal leve sammen med 24/7.
Det er helt forståeligt, at det kan give anledning til problemer både på det personlige og det ægteskabelige plan. Og alligevel skammer mange sig over det. “Vi har alle muligheder. Økonomien er fornuftig. Helbredet fejler ikke noget. Og så sidder vi her og kan ikke finde ud af det”, sagde en mand opgivende og skamfuld.
Sorgen over et tabt arbejdsliv
Det vigtigste er måske at nå til en accept af, at overgangen til livet som pensionistpar ikke er nem. At bryde tavsheden og den skam, som ligger bag. At tale højt om, at man kan savne sit job og den anerkendelse, glæde, mening og identitet, det gav. At der er en vis tomhed og et tomrum, som kan føles svært at bære på. Som et tab. Som en sorg. Og så er vi måske inde ved kernen. At forlade et job kan være at tage afsked med noget, man har holdt rigtig meget af – måske endda elsket. Den afsked kan udløse sorg, som ikke sjældent opleves som en grad af depression. Dette kan ramme alle men gælder særligt dem, som føler sig presset ud af jobbet på grund af alder. Ovenikøbet kan risikoen for ensomhed, sygdom og funktionsnedsættelser ifølge Sundhedsstyrelsen være større i overgangen til pensionslivet. Undersøgelser peger på, at mænd oftere oplever meningstab, social isolation og udfordringer med at tilrettelægge hverdagen efter overgangen.
Alt dette kan påvirke parforholdet og gøre det svært at finde hinanden i en ny og anderledes livsfase.
Bristede drømme
Disse følelser og oplevelser skal have sprog og rum – også selv om det kan føles sårbart for en partner, som måske var klar til et nyt eventyr i livet. “Er han slet ikke glad for at komme hjem? Vi har så ofte drømt om mere tid sammen. Nu har vi alle muligheder – og så virker han frustreret. Han er ikke til at få op i gear. Og jeg har ikke de samme kræfter mere. Praktisk gris – serviceorganet – det er sådan jeg føler mig derhjemme. Det hverken kan eller vil jeg længere. Han lukker sig mere og mere inde i sig selv. Vi sover heller ikke sammen mere. Det får mig til at føle mig kastet over i hjørnet. Det er ensomt – så ensomt, at jeg nogle gange spekulerer over om, det var bedre at bo hver for sig. Men det har jeg jo slet ikke lyst til. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden ham”.
Et genkendeligt mønster
Smerten var nærmest håndgribelig, da hun delte sin ked-af-det-hed over de bristede drømme og forhåbninger til en ny tid som pensionister sammen. Ofte er der et genkendeligt mønster, som indfinder sig i denne fase af parforholdet.
En partner i forholdet føler sig i reglen svigtet, forladt og til overs. ”Han forsvinder ind i sin garage, og så ser jeg ham kun til måltiderne. Det er som om, han undgår mig. Vi holder os kun til de overfladiske samtaler. Der er ro på overfladen – men vi ved begge to, at der står en stor elefant i rummet, som vi ikke snakker om. Og når jeg prøver at få gang i en samtale, bliver jeg verfet af og får at vide, at jeg er manipulerende og dominerende”. Sådan beskrev en kvinde sin oplevelse af deres hverdag sammen efter pensionen. Hun oplevede sin mand som lukket, vred, nærtagende, i forsvar og usikker på sig selv.
Ofte vil der være en partner på den anden side, som også har det rigtig svært. ”Det føles som om, hun går til angreb på mig. Hun er hård og kritisk. Jeg bliver bebrejdet hele tiden. Hun er et skridt foran – og jeg halser bagefter. Når jeg gør noget derhjemme, er det ikke godt nok eller skal være på en anden måde. Hun bestemmer – og jeg føler mig talt ned til. Så ender jeg med at gå i skjul under gulvbrædderne. Mit batteri bliver fladt på et sekund, og jeg mister energien. Så ender jeg i hængekøjen, får intet fra hånden og bliver en skygge af mig selv”.
59% flere skilsmisser for personer over 60
Rigtig mange par havner i dette sårbare mønster med hinanden. Det er et råt sted at være for begge to. Desværre har mønsteret potentialet til at dræne en stor og livslang kærlighed. Derfor ser vi også, at flere og flere seniorer går fra hinanden. Generelt bliver færre skilt jo længere samlivet varer. men på bare seks år – fra 2010-2016 – steg antallet af skilsmisser med 59% for personer over 60 år, ifølge Danmarks Statistik.
Men sådan behøver det ikke at være. Der er en vej ud af mønsteret til et skønt samliv i en livsfase, som kan blive rigtig smuk og givende.
Vejen ud af mønsteret
De sad fast i en hård knude. Hun følte sig som den praktiske gris derhjemme og i øvrigt have de intet intimt liv længere. Han havde ved en lejlighed sagt, at hun var blevet tyk, og at han ikke tændte på det. Det havde gjort ondt. Hun var vred og såret.
Han følte, at der var mange muggerier, og at hun ikke var glad for ham længere. Et prik fra hende kunne nu føles som et stort skub – og så var det som en kold karklud på hele dagen. ”Jeg vil jo helst have, at hun er glad for mig….for hun betyder jo alt for mig”, sagde han tøvende og undersøgende. Og lige i det øjeblik fik han kontakt til sin længsel og kærlighed. Tårerne løb ned ad kinderne på den pensionerede økonom – og i løbet af et splitsekund sad de i hinandens arme, mens knuden imellem dem løsnede sig. Lige der fandt de vejen ud af deres mønster. Der skulle arbejdes mere med det – men vejen var fundet.
Flyt samtalen til de bløde følelser
Under de hårde følelser som irritation, frustration, surhed, utilfredshed, skuffelse, kulde og hårdhed er der et lag af bløde følelser, som består af sårbarhed. Det er følelser som svigt, forladthed, utilstrækkelighed, skyld, ensomhed, usikkerhed, sorg og tristhed. Det dybeste lag er længslen. Det kan være længslen efter at føle sig valgt til og blive set og hørt af den anden. Eller længslen efter at den anden er glad for en og den bekræftelse, der ligger i den andens anerkendelse.
Vejen ud af mønsteret er at få kontakt til de bløde følelser og tale sammen ud fra sårbarheden og længslen. Lige der opstår en helt ny kontakt og mulighed for samhørighed. Parterapi handler dybest set om at hjælpe par til at flytte samtalen fra de hårde til de bløde følelser.
Hvad er visionen for pensionen?
Jeg har ved flere lejligheder opdaget, at par kan gå på pension med hver sin forestilling og forventning om, hvad den skal gå ud på. Det kan skabe konflikter.
Jeg husker et par, hvor hun drømte om, at de skulle være mere fælles om planlægning og strukturering af deres liv. I hendes arbejdsliv havde hun haft meget planlægning, og derhjemme havde hun også været ”første styrmand”, når det gjaldt aftaler og kalenderføring. Aftaler og planlægning betød ikke alene struktur men også forventningens glæde til gode oplevelser i deres fælles liv.
Han på sin side havde elsket sit job som formidler og underviser – og havde så taget den “sure” opgave med projektledelse med i købet på jobbet. Han så frem til et mere loose pensionistliv, hvor de kunne tage en dag ad gangen.
Det havde de ikke rigtig fået talt ud om – og så var banen kridtet op til konflikt.
Det er vigtigt at få den gode og ærlige samtale om visionen for pensionen. Det kan også handle om at finde en ny mening med livet i denne livsfase. Hvad lever vi for? Hvad er vigtigt for os? Og den samtale må faktisk godt begynde i god tid. At få afstemt forventninger og få talt ud om de behov og ønsker, man har, lægger grunden til et godt pensionistliv. I rubrikken ovenfor kan man se, hvilke temaer som erfaringsmæssigt har potentiale til at udløse konflikter i pensionistlivet.
Skumringstiden, når dagen går på hæld, når alt bliver til ro og solsorten fløjter sin smukke trille, kan være et gyldent øjeblik. Det er mit ønske for par, som hånd i hånd går ind i livets solnedgang, at de må opleve endnu et smukt livskapitel sammen.
*) Alle citater fra parterapi er slørede, anonymiserede og/eller gengivet med tilladelse