Når konflikter rammer og udvikler ømme punkter

Når konflikter kører derudaf i parforholdet, kan de ramme ømme punkter fra fortiden. Gamle sår kan springe op. Ekkoer fra tidligere traumatiske oplevelser kan aktivere nervesystemet, så det nærmest kun handler om at overleve. Når presset er stort, siger hjernen: Flygt, kæmp eller frys!  

I ”Kærlighedskurven”, som min kone og jeg udviklede i 2022 og siden publicerede i tidsskriftet, Psykoterapi”, indgår udviklingen af et konfliktmønster, som et afgørende skridt mod en såkaldt parforholdsbund. Konflikter er er både naturlige og nødvendige i et parforhold. Men når de bliver til et konfliktmønster, der gentager sig uden at skabe forståelse og forløsning hos parret, bliver de destruktive. Som nævnt har dette også at gøre med den aktivering af fortidens sår, traumer og ømme punkter, som konflikterne kan skabe.  

I farens jerngreb

En yngre mand følte en form for klaustrofobi, når et skænderi var ved at gå i gang med hans kæreste. Det var som at blive fastholdt og omklamret. I barndommen havde hans far haft et voldsomt temperament, og når det gik løs, kunne faren holde om ham med et jerngreb. Der var ingen nåde, selv om han forsøgte at kæmpe for sit liv. For sådan føltes det – en kamp på liv og død! Og det var præcis den samme følelse, der blev reaktiveret i optakten til et skænderi. Lige der blev han sendt mentalt tilbage i sin fars jerngreb. Det var en stor forløsning for parret at få øje på denne smertefulde dynamik. Hun forstod pludselig, hvorfor hendes elskede fik så travlt med at lukke ned for dialogen og forsvare sig, og han fik en forståelse for, hvorfor hele hans krop dirrede, og benene nærmest havde lyst til at løbe væk af sig selv. Til tider kunne det tage et par dage for hans nervesystem at komme i ro*.

Konflikter udvikler og rammer ømme punkter. Kun et let tryk på et ømt punkt, kan udløse smerte og fyre op under konflikterne.
Konflikter udvikler og rammer ømme punkter. Kun et let tryk på et ømt punkt, kan udløse smerte og fyre op under konflikterne.

Forladt på trappestenen

Under et af mine hyppige besøg i London fortalte en kvinde mig engang om, hvordan hun havde siddet på trappestenen og ventet på sin far. Mens vi drak et glas vin ved Themsens bred, beskrev hun hvordan hun gennem barndommen havde talt dagene til de weekender, hvor hun skulle være sammen med ham. Selv om faren ofte havde svigtet hende på grund af et misbrug, elskede hun ham og glædede sig til at se ham. Det var snarere reglen end undtagelsen, at hun måtte sidde på trappestenen og spejde forgæves. En smertefuld følelse af svigt og forladthed satte sig i hende og blev fast passager i voksenlivet. Når hendes kæreste ikke responderede på hendes invitationer til samtale og samhørighed, blev denne smertefulde følelse aktiveret. Hun var tilbage på trappestenen med en følelse af, at hendes kæreste var ved at forlade hende. Trangen til at blive beroliget var så stor og akut, at hendes kæreste nærmest følte sig overvældet. Da han fik øje på, hvor det kom fra, forstod han det hele meget bedre. Det var som at få et kort over landskabet, og lysten til at være en tryg havn for hende voksede. ”Vi danser meget bedre med hinanden nu”, sagde hun med et varmt smil, som blev hos mig.

Dr. Phil møder B.S. Christiansen

Vi har jo forskellige familie-baggrunde, og det er ikke usædvanligt, at komme fra en familie, hvor man eksempelvis ikke har lært at tale følelsernes sprog. Mange oplever, at de skal lære at sætte ord på følelser, og derfor har brug for tid til at mærke efter for at komme på banen. En mand sagde engang med et skævt smil: ”Vores forhold er som om Dr. Phil og B.S. Christiansen har mødt hinanden”. Jeg kunne ikke lade være med at smile ad denne malende sammenligning. Han fortalte om en opvækst i det sønderjyske med en enlig forælder, hvor følelser sjældent fik sprog. Handling og ikke ord havde valuta. Overlevelse var mest af alt dagens menu. Derfor følte han sig nærmest som den handlekraftige soldat B.S. Christiansen. Det var nu ikke kun mig der trak på smilebåndet. Hans kone sad også med et stort smil og vidste godt, at hun var Dr. Phil, den amerikanske psykolog og talkshow vært. Hun havde oplevet en international opvækst med en ambitiøs og krævende mor, som havde sat en høj barre i familien for, hvornår noget var godt nok. Det havde sat sig i hende som usikkerhed, mindreværd og en indre kritiker, som ævlede løs om, hvor dårlig et menneske hun var. Smerten havde sendt hende ud på en søgen efter forståelse og indsigt. Det var blevet til talrige besøg hos psykologer, og derfor var hun fyldt af ord, analyser og tanker om deres forhold.
”B.S. Christiansen” var ofte ved at krybe ned i skyttegraven, når ”Dr. Phil” gik i gang! De havde sammen udviklet ømme punkter hos hinanden. Hver gang stemningen blev trykket, vidste han, at der var en samtale på vej, hvor han følte sig utilstrækkelig og forkert. Paraderne kom op for at beskytte det ømfindtlige punkt. Når hun mærkede det, blev hun ramt på sine hudløse punkter og følte sig usikker, mislykket og uelskelig. Konfliktrundkørsler udvikler ømme punkter eller hot spots, hvor kun et let tryk kan udløse øjeblikkelige og stærke reaktioner.   

Det vi kan dele, kan vi hele

Det vi kan dele, kan vi hele. Vi har en fantastisk helende kraft i forhold til vores kære og nære. Salmedigteren N.F.S. Grundtvig er inde på dette i sin folkekære bryllupssalme, ”Det er så yndigt at følges ad”. Her lyder det: ”Da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære”. En dobbelt glæde og en halv sorg, når den deles mellem elskende! Det er det nærmest åndeløse potentiale, der ligger i parforholdets samhørighed. Den internationalt anerkendte psykolog, Sue Johnson, siger: ”Det mest indlysende og naturlige sted at hele sårene er i armene på en, vi elsker”.  Den kendte psykolog, Jette Simon, lægger sig i samme spor, når hun siger: ”Det er ikke mængden af svigt og traumer, der bliver en prædiktor for vores liv men mængden af oplevelser med forbundethed. Og det at opleve tryg tilknytning her og nu har en helende virkning”.
Når de ømme punkter aktiveres i kampens hede, gør det ondt – nogle gange så ondt! Men hvis sårbarheden deles ærligt og nøgent og modtages nænsomt og omsorgsfuldt, er helingen i gang. Den før nævnte, Sue Johnson, sammenfatter denne kontakt med tre ord: Tilgængelighed, respons og engagement.   

At forstå alt, er at tilgive alt

”At forstå alt er at tilgive alt”, er en sætning som tillægges den franske forfatter Madame de Stäel. Det er nok at strække den for langt, men der ligger en stor visdom i citatet. Jeg kan genkalde mange smukke øjeblikke, hvor varme, tilgivelse og befrielse har fyldt terapilokalet, når der kom en ny forståelse for reaktionsmønstre fra fortiden, som hidtil havde været ubegribelige og gådefulde.

*Fortællinger fra mit virke er slørede, anonymiserede og/eller anvendt med tilladelse.

Læs mere:
Hvilket konfliktmønster har I udviklet som par?
Konflikter der får hjertet til at styrtbløde
Kærlighedskurven – sådan rammer par ofte bunden og finder vejen op igen