Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i verden her? Mange ser sig i spejlet og bryder sig slet ikke om, hvad de ser. Indeni er der en stemme, som fortæller, at de er mislykkede, forkerte og mindreværdige. Deres selvværd skrumper. Lige meget, hvor meget de anstrenger sig og opnår alt muligt godt og rosværdigt i livet, bliver den kritiske stemme indeni ved og ved: Dur ikke!
Vi kalder dette fænomen for dårligt eller lavt selvværd. Det er i reglen noget, som kommer ind med opvæksten – gennem mangel på stabil og forudsigelig kærlighed og omsorg. I et utrygt og afvisende samspil med forældre i barndommen danner barnet en negativ model af selvet, altså dårligt selvværd.
Ét kram
En mand fortalte mig en gang, at han som dreng havde bedt sin principfaste og hårdt arbejdende far om et kram. Han havde fået ét, men siden glemte faren det fuldstændig. Manden fik i terapien øje på, hvordan han søgte den anerkendelse og bekræftelse, han aldrig havde fået af sin far, hos sin kone. I stedet for at være afslappet og hvile i sig selv var han konstant på arbejde i sit parforhold. Hvis hun bare var lidt utilfreds med noget, røg han i et hul. Et kram kunne derimod sende ham til himmels.
Kritik, høje krav, kulde, latterliggørelse, hårdhed, tavshed, afvisning og overdreven vægt på præstation i barndommen er alt sammen kilder til lavt selvværd og dannelsen af en indre kritiker. Mobning i skolen er også en alvorlig belastning, som skader selvværdet.
Psykoterapeuten, Jon Frederickson, siger meget rammende: “At tænke på en fejl en enkelt gang, så du kan rette den, er at tænke. At gruble over dine fejl tusinder af gange er selvtortur”. Og er denne dynamik først kommet ind, er den forbandet svært at komme af med igen. Det kan føles som en skæbne.
Vi gør mod os selv, hvad andre gjorde mod os
Når man vokser op i en utryg familie med hårde krav, kritik og straf, ender man med at tage det helt ind i sig selv. Der kommer en indre kritiker, som leverer de samme budskaber. Virkeligheden ses gennem opvækstens hårde og krævende filter. Væk er alle styrker og evner. Tilbage er alt det, som stemmer overens med den indre kritikers dom. Det hedder at internalisere. Vi gør mod os selv, hvad der blev gjort imod os i vores opvækst-familie. Vi gør det også mod andre. Og vi kommer til at leve i frygt for, at andre vil gøre det mod os.
Den indre kritiker skælder ud, dømmer, nedgør, straffer, piner, kræver og hader. Derfor har vi også ord som selvhad, selvpineri, selvkritik og selvlede.
Der kan være forskellige grader af den indre kritiker. Det kan gå fra, at jeg er nogle gange kritisk over for mig selv til, at jeg er en idiot og helt over i det meget alvorlige og mere sjældne, at jeg fortjener at dø.
Den indre kritiker kan f.eks. vise sig i frygt for ikke at gøre det godt nok, perfektionisme, usikkerhed blandt andre, konstant selvevaluering, forsøg på at spille en rolle og regne ud, hvad andre gerne vil have, være kritisk over for andre og frygte andres kritik. I svære tilfælde kan det føre til fysisk selvskade, som man bruger til at lindre den psykiske smerte.
En kvinde fortalte mig om sine selvevalueringer: “Jeg gennemgår dagens hændelser og evaluerer dem. Så tænker jeg over alt det, jeg sagde eller gjorde forkert og skælder mig selv ud. Til sidst forestiller jeg mig alt det, jeg skulle have gjort i stedet for og ærgrer mig over, at jeg ikke fik det gjort”. Det er virkelig hårdt og nådesløst at leve med en indre kritiker.
Den indre kritiker i parforholdet
I parforholdet kan en indre kritiker vise sig ved:
- At man hele tiden er “ovre i partneren”, optaget af partnerens velbefindende og behov – behager
- At man går på kompromis og sluger kameler – hensynsbetændelse
- At man er følsom over for kritik, nærtagende – og kan falde “i sorte huller”
- At man automatisk går til modangreb, hvis partneren siger noget kritisk
- At man ikke er sig selv, ikke slapper af – tager roller på
- At man har et stort behov for bekræftelse og anerkendelse og samtidig har svært ved at tage imod det
- At man er usikker, jaloux og kontrollerende
- At man er selvudslettende eller dominerende
Om at lave en “Elton John”
Selvværd må ikke forveksles med selvtillid, som handler om vores kunnen – evner og præstationer. Selvværd handler om vores væren – om at føle sig okay, at have værdi som den person, man er. Man kan godt have masser af selvtillid, shine på alverdens scener og føle sig helt, helt forkert indeni samtidig. Sir Elton John, den engelske musiker og sanger, fortæller om, hvordan han et helt liv har kæmpet med et lavt selvværd samtidig med, at han har fejret store musikalske succeser som få andre. I filmen, Rocketman, om Elton Johns liv, ser man en hjerteskærende skildring af de følelsesmæssige svigt, han oplevede i sin barndom, og hvordan han kompenserede ved at være dygtig og høste applaus. Mange pakker dårligt selvværd ind i masser af selvtillid, i at være dygtig. Man laver en “Elton John”.
Selvværd vokser ved at afsløre den indre kritiker
Hvordan kan man få mere selvværd? Jeg tror ikke, vi kan få selvværd nok. Og jeg tror heller ikke, der er en nem vej til mere selvværd. Det er hårdt arbejde! Men i det følgende er der nogle bud på en vej frem (se gerne rubrik nederst).
Den indre kritiker trives i det skjulte. Når den ødelæggende stemme bliver “afsløret” og tydeliggjort, begynder der at ske noget. I mit arbejde som terapeut har jeg set, hvor meget det betyder, når mennesker virkelig får øje på deres indre kritiker. For i reglen er den så indgroet, at den nærmest er smeltet sammen med ens personlighed. Der ligger en stor frigørelse i at få skilt den indre kritiker fra ens personlighed og se, at det er en “gæst”, som ikke nødvendigvis behøver at være der. Tværtimod! En mand sagde engang: “Den der følelse af ikke at være god nok er hele mit liv”. Han var blevet mobbet både i skolen og derhjemme. Engang havde moren og hendes nye mand sagt, at han skulle smide tøjet, og så havde de grinet af ham og fortalt ham, at han var tyk og bøsse. Hvad gør det ikke ved et barn? Gennem terapien voksede en styrke frem til at tage afsked med den indre kritiker. Han sagde: “Jeg vil ikke rette ind. Jeg vil ikke tilsidesætte mig selv. Jeg vil ikke leve på bekostning af mig selv“.
Selvværd vokser ved at se, hvad den indre kritiker koster
Når man får øje på, hvor meget den uvelkomne gæst koster, er der taget et nyt skridt i retning af mere selvværd. Jeg har bemærket, hvordan flere bliver sorgfulde og kede af det, når de får øje på deres indre kritiker. Jeg spørger ofte: “Hvad mærker du nu”?. Og ikke sjældent lyder svaret: “Jeg bliver ked af, hvor meget spildt liv, jeg har levet på grund af den stemme. Den har virkelig forpestet mit liv”.
Denne sorg er et tegn på selvkærlighed – et tegn på et ønske om noget bedre for ens liv. Det er det stik modsatte af selvkritik og selvhad. Med denne begyndende selvkærlighed kommer en bevidsthed og styrke til et begyndende opgør med stemmen skridt for skridt.
Selvværd vokser ved at vise sårbarhed
Psykoterapeuten, Helle Brinch, siger i et nummer af magasinet, Psykologi, at hun ikke tror, at selvværd er noget, vi kan fylde på udefra eller få mere af ved, at andre bekræfter os. Hun ser selvværdet vokse som en direkte konsekvens af, at turde vise sin sårbarhed. At stå ved usikkerheden. At sige sin følelse af usikkerhed, ubehag, uro og frygt højt. Jeg tror, Helle Brinch har en virkelig god pointe.
Det, vi siger højt, fylder som regel mindre. Og når man står ved følelsen af mindreværd over for andre, finder man ud af, at man ikke dør af det. Det, der føles så farligt, viser sig ikke at skræmme andre væk. Tværtimod! Vi er som mennesker mest elskelige, når vi viser sårbarhed. Dem, der shiner, høster beundring, anerkendelse og måske en hel del misundelse. Men dem, der viser sårbarhed og usikkerhed, kan vi ikke lade være med at holde af og føle dyb sympati med. At være menneskelig, sårbar og elskelig hænger uløseligt sammen.
Sårbarhed i aktion – en fortælling fra det virkelige liv
En klient kæmpede med en indre kritiker, som især viste sig, når hun skulle date. Hun var først i 30´erne og var uendelig træt af sit singleliv og af sit mislykkede datingliv. Hver gang hun mødte en mand, meldte usikkerheden sig, og hun blev kejtet, hæmmet og mundlam. Vi talte om at lægge den usikkerhed frem næste gang, hun skulle på date. Vi var enige om, at hvis en mand ikke kunne rumme hendes usikkerhed, så var det nok alligevel ikke den rigtige. Så der var ikke meget at miste.
Jeg så hende ikke mere og tænkte nogle gange på, hvad der mon var sket. Men så kom der en mail nogle år senere. På den første date efter vores samtale, havde hun fortalt om sin usikkerhed. Han var bare blevet endnu mere tiltrukket, og hun havde fået skuldrene ned. Nu var de gift og havde fået to børn – og hun ville bare takke mig for vores samtale. Sikken en solskinshistorie!
Selvværd vokser, når jeg handler efter mine værdier
Familie- og parterapeuten, Jesper Juul, foreslår en anden vej til øget selvværd. Han hævder, at selvværdet vokser, når vi handler i overensstemmelse med vores værdier. Værdier er vores indre overbevisning om, hvordan vi selv og andre bør være i verden på en ordentlig og meningsfuld måde. Lavt selvværd får mange til at overskride deres egne grænser, handle stik imod egne værdier og lade andre tromle dem ned – som regel for at få ros, anerkendelse og accept. Man bliver en behager. Resultatet er, at selvværdet og selvrespekten slides endnu mere ned. Hvis man i stedet begynder, at mærke godt efter, hvad der egentlig føles okay og ikke føles okay og handler derefter, vokser selvværdet lige så stille.
Til at begynde med kan det være svært bare at mærke sig selv, og hvad der er okay. Men det kommer i roen, mærkes i kroppen, som en følelse af velvære og stolthed: Det her kan jeg være bekendt over for mig selv, det her er i orden!
Selvværd vokser, når jeg kan tolerere at være uperfekt
En lige så vigtig vej til mere selvværd er at have en tolerance for ikke at være perfekt og ikke kunne leve op til sine værdier. Vores værdier er som en Nordstjerne, vi sigter imod men aldrig kan leve helt op til. Sådan er det for alle. Men den indre kritiker vil ofte kræve fuld indfrielse af alle idealer og værdier. Ellers falder hammeren.
At være menneske er at leve med skyld, fordi vi ikke er perfekte. Det danske rockband, Minds of 99, synger: “Alle skuffer over tid”. Derfor hører skylden med til livet. Skylden er eksistentiel. Og det må vi lære at leve med og have en tolerance for. En mand sagde engang til mig om sin indre kritiker: “Min hammer er blevet en gummihammer” . Han var begyndt at kunne tilgive sig selv og leve bedre med sin ufuldkommenhed (læs gerne min blogindlæg om skyld og skam).
Der er sikkert flere veje til mere selvværd. Men dette var nogle forslag, som måske kan være et vitamintilskud til dig, som kæmper med den kritiske stemme indeni.
Læs mere:
Det kan da ikke være rigtigt at mobning i min skolegang skal ødelægge mit parforhold i dag!
I lysten stiger solen op
Tillykke med dit sammenbrud
Idioti og kærlighed – Cohen og Sommer viser vejen