Her går det oftest galt i parforholdet
Mange konfliktramte par kæmper med en skamfuld oplevelse af at være de eneste, der skændes om det samme tema om og om igen. Det kan lyde sådan her: Vi lander konstant i den samme diskussion, og vi kommer aldrig videre. Virkeligheden er, at de fleste par har et eller to temaer, som konflikterne drejer sig om – og ikke få af disse temaer går igen fra par til par.
Efteråret 2022 lancerede min kone, Karin Due Bruun, og jeg den såkaldte kærlighedskurve, som bekriver udviklingen af konflikter som et skridt ned mod en parforholdsbund. I dette blogindlæg vil jeg pege på nogle af de mest gængse konfliktområder baseret på litteraturen på feltet og min egen erfaring som parterapeut i over 10 år. Cases, som nævnes nedenfor, er anonymiserede, slørede og til dels fiktive men baseret på virkelige samtaler.
I parterapien er vi optaget af proces mere end indhold. Det vigtige er at fokusere på, hvordan man får talt om problemerne. Det er mindre vigtigt, hvad problemet er.
Man siger ofte i terapi-kredse, at proces er 90%, og indhold er 10%. Det kan jeg kun skrive under på. Har man først lært at være tilgængelige over for hinanden og kan tale sammen med en åben nysgerrighed, give respons og vise engagement, så vil selve sagen eller problemet i reglen løse sig. De fleste parkonflikter hænger fast i dårlig proces, som fører til misforståelser. Derfor vil jeg ikke alene pege på de mest almindelige konfliktområder men også på, hvordan man kan forholde sig til problemerne på en hensigtsmæssig måde.
Aktivitet versus ro
Han sad i stolen med et træt udtryk i ansigtet og med et skævt smil lagde han fra land: ”Altså, her for nylig lå vi ude i haven midt om natten med pandelamper på og lagde fliser for at blive færdige med projektet. Jeg lå der på mine ømme knæ og tænkte for mig selv, at det her har jeg jo slet ikke brug for. Samtidig spekulerede jeg over, hvad det næste projekt mon ville blive. Sikkert noget med badeværelset for det har min kone allerede ladet nogle bemærkninger falde om”.
Foran mig sad en mand, som var presset – grænsende til udmattet – og savnede åndehuller, ro og tid til hygge og intimitet.
Hans kone forsøgte at undertrykke sit mishag men himlede alligevel lidt med øjnene. ”Jeg synes jo bare livet er for kort til at sidde på vores flade. For mig er det livgivende, at der sker noget. Få dog fingeren ud! Sådan kan jeg godt tænke om min mand, selv om det ikke er pænt at sige det. Og der er jo en familie, der skal hænge sammen. Opgaverne løser sig ikke af sig selv. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at han er doven”.
Foran mig sad en kvinde, som følte sig alene med ansvaret derhjemme og med en meget dalende respekt for den mand, hun havde forelsket sig i for år tilbage.
Grønne zoner eller to-do-lister?
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange dette konfliktområde i forskellige udgaver har stukket sit hoved frem i min praksis i Odense gennem årene. Typisk er der en i forholdet, som er mere til aktivitet og socialt liv, mens den anden er til mere ro og nærhed. Den ene næres af at få ting fra hånden, være praktisk og få alle to-do-listerne vinget af. Faktisk kan det være svært overhovedet at finde ro, hvis ikke der er styr på alt det praktiske. Som en engang sagde til mig: ”Hvis det roder omkring mig, roder det indeni mig”.
Den anden derimod nyder ro og åndehuller med tid til hjemlig hygge. Et glas kold hvidvin på terrassen, en god film i sofaen eller tid til lave mad og nyde den sammen føles livgivende. En mand sagde engang til mig: ”Jeg længes efter de grønne zoner i vores forhold”.
Spand eller kop – hvor sociale skal vi være?
Nogle gange – men slet ikke altid – kan dette konfliktområde blive forstærket af, at den mere aktive også er mest ekstrovert, og den mere rolige er mest introvert. Det kan føre til diskussioner om, hvor sociale og udadvendte man skal være som par. Som en kvinde engang sagde, når hun så en ny invitation lande i parrets mailboks til en fest: ”Så røg den lørdag!”. Partneren derimod glædede sig over en ny anledning til at se vennerne. Mange introverte har følelsen af, at partneren har en spand i forhold til socialt liv, mens man selv har en kop, som bliver fyldt hurtigt op.
Lykkeligt forskellige
Kunsten er at få en tryg samtale om forskelligheden og den sårbarhed, der kan ligge nedenunder. Ofte vil den mere aktive opleve, at orden og struktur giver en følelse af kontrol, som skaber ro. Derfor kan det føre til en oplevelse af svigt og nedprioritering, hvis partneren tjekker ud og står af. Det kan komme ud som vrede og protest, som skaber afstand. Den, som længes efter mere ro, vil ofte bære på sårbare følelser af at være utilstrækkelig, afmægtig og overvældet – følelser som kan føre til opgivenhed. Til tider kan der også være en følelse af urimelighed og uretfærdighed: Hvorfor bliver jeg ikke set for det, jeg gør og kun for det, jeg ikke gør?
Når den gode samtale kommer i gang, får mange par øje på styrken i forskelligheden. Den mere aktive mærker et behov for hjælp til fordybelsen, til at slappe lidt mere af og nyde livet. Den, som er til mere ro, ser gaven i, at der er en i forholdet, som kan skabe struktur og fremdrift. Som en sagde til mig: ”Vi er lykkeligt forskellige”.
Nærhed gennem sex versus sex gennem nærhed
Det intime rum i parforholdet er vigtigt. Her er der mulighed for at knytte trygge bånd. Biologisk set frigives tilknytningshormoner, når par elsker med hinanden. Intimiteten forener og forbinder. Derfor er det intime liv som en ”lim” i parforholdet. Som en mand engang sagde til mig: “Når vi har været sammen, er vi mere kærlige og nære over for hinanden”.
Men vejen til det intime rum kan ofte være forskellig for parterne i forholdet. “Nærhed gennem sex versus sex gennem nærhed” er et af de hyppigste konfliktområder.
Krav eller nydelse?
Flere taler om, at de gennem sex oplever en åbning for nærhed. Lysten til hverdagsintimitet i form af knus, kys og berøring vokser og ligeledes motivationen til at tage den gode samtale.
Omvendt er der også mange, som fortæller om, at deres lyst til sex vækkes gennem nærhed. Som en sagde engang: “Jeg vil gerne elskes i stuen, inden vi skal elske i soveværelset”. Uden den gode kontakt i hverdagen i form af kærtegn og tid til at tale sammen kan sex føles som et krav, man slet ikke er ”varmet op til”. Giver man alligevel efter uden at være der følelsesmæssigt, kan man føle sig som et objekt, der blot bliver brugt til behovstilfredsstillelse. Jeg har mødt flere som faker en orgasme for at få det hele overstået. Nogle taler ligefrem om, at det kan give en eftersmag af kvalme og væmmelse, som mindsker lysten til sex. Kroppen husker, at det var ikke rart. Ofte vil der også være en partner, som søger sex for at føle sig begæret og give nydelse – ikke kun for at blive tilfredsstillet. En ond cirkel i parforholdet er dermed begyndt.
Forskellige tændingsmønstre
Kunsten er at se, at der ikke er en skurk i forholdet. Begge kan nemlig føle skyld og skam over deres personlige tændingsmønster, og det er heller ikke usædvanligt, at parterne kan blive kritiske over for hinanden. Det kan lyde sådan her: ”Hvorfor har du aldrig lyst?” eller ”Du tænker da også kun på sex”. Virkeligheden er, at der er tale om to forskellige tændingsmønstre, som er helt naturlige, men har potentialet til at skabe konflikter. En tryg samtale om den sårbarhed og smerte, der kan følge med både afvisninger og pres, kan hjælpe med at løsne op for hårdknuden. I det hele taget er tryg tilknytning det bedste råd til god intimitet, fordi sex handler om at åbne sig, lege, være nysgerrig, hengive sig og slippe kontrollen. Tryghed i relationen fører til god sex, og god sex skaber mere tryghed. En positiv cirkel er sat i gang.
Struktur versus frihed
”Jeg aner simpelthen ikke, hvad der er op og ned i vores børneopdragelse. Det der gjaldt i går, gælder ikke i dag. Jeg vil jo godt have, at der er nogle klare regler. Det værste er, når hun korrigerer mig foran børnene. Så jeg trækker mig og tænker, at så må hun sgu selv klare paragrafferne. Men det ulmer da indeni, og det tror jeg godt, at hun kan mærke”. Sådan faldt ordene fra en frustreret mand og far. Lige over for ham sad en lige så fortvivlet kone og mor: ”Jeg føler bare, at han skælder ud og irettesætter børnene hele tiden, og så forsvinder den gode stemning som dug for solen. Ved bordet sidder ungerne jo på nåle, fordi han er over dem hele tiden. Ærlig talt tror jeg, vi er ret enige om værdierne i vores opdragelse af børnene. Vi er bare slet ikke enige om vejen derhen”.
Bag denne udveksling ligger et af de hyppige konfliktområder, som man kan benævne ”frihed versus struktur”. Det kan forekomme hos alle par men særligt hos par med børn.
Struktur – ro eller kontrol?
For nogle giver regler og styring ro og en følelse af, at der er konsekvens og fornuft. Bag behovet for struktur kan der også ligge en omsorg for børnene, fordi man ønsker, at de skal lære nogle sociale færdigheder og klare sig godt i livet. Hvis det sejler, kan der opstå en frygt for, at børnene bliver forvirrede og utrygge. Måske er man selv opdraget med regler og har haft det fint med det. Det vil man så gerne give videre til egne børn.
Behovet for struktur kan også gælde andre områder end børn. Hvor ofte sender vi en sms til hinanden? Skal vi lægge et budget for vores økonomi, som vi overholder? Er vi enige om, at vi altid stiller skoene i entreen og sætter dem op på skohylden? Det giver ro og fred i sindet, når livet reguleres af aftaler, som overholdes.
For andre føles struktur og styring klaustrofobisk og som kontrol. De holder af frihed og af at mærke, hvad der giver mening i situationen. Livet opleves alt for kompliceret til regelstyring. Børnene kan eksempelvis være friske den ene dag og trætte den anden. Derfor må man være fleksibel og fornemme, hvad de kan magte og holde til. Den ene dag kan det være rigtigt at kræve noget og stå fast. Den næste dag vil det være ubarmhjertigt og bedre at give lidt snor, så det bliver en god dag.
Denne frihedstrang gælder også andre områder af samlivet. Det giver f.eks. meget mere mening at sende en sms, når man føler for det i stedet for at lave en aftale. Et budget er retningsgivende men ikke hugget i granit. I det hele taget giver aftaler en stress-følelse. Det opleves som et pres at huske på alle aftalerne og udløser frygt for konsekvenserne, hvis man nu gik hen og glemte dem.
Den trygge hverdag eller eventyr?
Dette konfliktområde kan også i nogle tilfælde være forbundet med et andet, som man kan kalde ”den trygge hverdag versus eventyrlyst”. Den ene er glad for hverdagen, mens den anden har mere lyst til eventyr i form af at flytte til nye steder, skifte job, bo i udlandet og tage på ferie uden en fast plan.
Kunsten i dette konfliktområde er at få en tryg samtale om, hvad funktionen af struktur og frihed er. Hvad betyder det og hvad giver det for parterne, når livet lægges faste rammer eller leves mere frit. Når man får en forståelse for de dybere følelser, der ligger under konflikten, frigives i reglen en større lyst til at komme hinanden i møde.
Tilfreds versus søgende
I mit terapilokale kan jeg ret ofte høre den ene part sukke dybt og sige: ”Jeg ville sådan ønske, at min partner så glasset halvfyldt i stedet for halvtomt”. Det er ”optimisten”, som har lettere ved at få øje på alt det gode i parforholdet og i familien. Men følelsen er, at barren er sat højt, og at intet er godt nok for partneren. Vejen til rynken på næsen, citronmund og opgivenhed opleves meget kort. Gennem tiden er der opbygget en følelse af uretfærdighed og urimelighed. ”Hvorfor ser hun aldrig alt det gode jeg gør? Det er godt nok håret i suppen!”.
På den anden side vil der i reglen sidde en partner, som føler, at den anden maler et skønmaleri ude af trit med virkeligheden. Overfladisk, konfliktsky, uambitiøs og useriøs vil ofte være ord, der kommer frem, når ”pessimisten” skal beskrive sin partner. ”Han lukker jo øjnene for virkeligheden og ser slet ikke, hvordan det står til. Mig ser han slet ikke”.
Optimist eller pessimist?
“Tilfreds versus søgende” er også et af de hyppige konfliktområder. Den ene kommer lidt hurtigere videre, når der har været konflikter og evner at ryste det svære af – næsten som om det ikke eksisterede. Grundfølelsen er tilfredshed. Den anden har brug tid til at slikke sårene og komme sig. Dybe tanker om forholdet melder sig sammen med et behov for at få talt ud og finde en bedre vej. Grundfølelsen er en længsel og søgen efter at få det bedre. Når der så inviteres til en alvorssnak, får ”optimisten” det svært. Følelsen er ofte, at nu skal man stå skoleret og få at vide, at det hele ikke er godt nok. Det kan føre til vrede, som gør, at den mere søgende i forholdet føler sig svigtet og efterladt på perronen. Man kunne også sige, at den ene prøver at udligne uenigheder og problemer, mens den anden forsøger at polarisere.
Kunsten er også her at få en forståelse for funktionen af de to udgangspunkter. Hvorfor er det vigtigt for ”optimisten” med et lyst syn på parforholdet? Hvad betyder det for ”pessimisten” at få problemer op til overfladen? Når den indsigt indfinder sig, bliver begge parter mere forståelige, og det baner vej for større imødekommenhed.
Der er naturligvis andre konfliktområder, som kunne nævnes. Men mon ikke mange par kan læse sig ind i de fire, som er beskrevet her? ”Lad aldrig en god krise gå til spilde”, sagde Winston Churchill. Konflikter i parforholdet er uundgåelige. Det vigtige er at lære af dem og blive klogere på sig selv og hinanden. Et irsk ordsprog siger: ”Strid er bedre end ensomhed”. Det er godt at huske på, at bag konfliktområderne ligger længslen efter kontakt og tryg samhørighed. Det handler derfor ikke om at vinde diskussionerne. Jytte Vikkelsø siger: ”Man kan vinde diskussionen men miste relationen”. Det helt afgørende er at opnå en tryg havn hos hinanden.
Læs også:
Kærlighedskurven – sådan rammer par ofte bunden og finder vejen op igen
Hvilket konfliktmønster har I udviklet som par?