Parforholdet er en genial opfindelse! I dette blog-indlæg peger jeg på det store potentiale for dobbelt glæde og mindre smerte, når vi deler livet og åbner os for hinanden som par.
Hver gang jeg er i København og kommer i nærheden af Farvergade skal jeg lige ind og hilse på N.F.S. Grundtvig. Hans statue står i gården ved Vartov Kirke, hvor Grundtvig selv var præst fra 1839-72.
Efter min opfattelse er Grundtvig den største af vores salmedigtere med en evne til at glædes og frydes nærmest ekstatisk ved livet. Glæden har altid optaget mig. Mine forældre kaldte mig “Jubel-Jan”, fordi jeg som helt lille var ved at springe i luften af glæde og latter. Som ung legede jeg med tanken om at blive professor i livsglæde. I mine 12 år som konsulent i Red Barnet var jeg optaget af det, jeg kunne glæde mig over sammen med de frivillige i organisationens sociale aktiviteter. “At fejre sejrene” kaldte vi det. Glæden er et fantastisk brændstof – også i parforholdet!
Selv i Jylland vil man sige, at det er en god handel
I Grundtvigs kendte bryllupssalme, “Det er så yndigt at følges ad“, er der en smuk strofe: “Da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære”.
Det er Grundtvigs vision for parforholdet. En dobbelt glæde og en halv sorg. Det er potentialet i et godt samliv. Selv i Jylland vil man sige, at det er en god handel!
Neeej, hvor er det flot!
Glæden fordobles, når den deles. Når jeg går i haven og har fået rigtig skik på den, fylder det mig med glæde. Jeg kan stå og beskue mit eget værk og nyde det. Men det er ligesom ikke nok. Så jeg spankulerer ind i huset og trækker Karin, min kone, med ud og udbryder: Se! Karin kender mig og er rigtig god til at slå hænderne sammen og sige: Neeej, hvor er det flot! Så står vi og nyder haven sammen – og med ét er glæden blevet dobbelt stor.
Et ton lettere
Det samme gælder sorgen, smerten og byrden. Den bliver lettere at bære, når der er en at dele den med. En smerte, der deles, mister noget af sin kraft. Det man får sagt højt, fylder mindre og særligt, når det sker til den, man elsker. Det er en velkendt følelse at blive et ton lettere, når man har udøst sit hjerte over for sin elskede og har delt det, der trykker. Virkeligheden og omstændighederne er de samme – men alligevel er meget forandret, når man har fået luft for smerten og byrden. Det er en smule magisk. Det er naturligvis også derfor, det er så hjerteskærende, når et forhold går i stykker.
Fra chronos til kairos
Forudsætningen for den dobbelte glæde og den halve sorg er, at vi deler livet med hinanden. At vi taler sammen. At der er øjeblikke med kontakt og åbenhed. Psykologen Daniel Stern har skrevet en smuk bog med den sigende titel, “Det nuværende øjeblik” . Her beskriver han vores evne til at indgå i små øjeblikke af 3-10 sekunder, hvor spejlneuronerne i hjernen skaber en aha-oplevelse, et moment af samhørighed, forståelse og indblik i hinanden. Her bliver tid (chronos) til et øjeblik (kairos). Daniel Stern kalder dem “en verden i et sandskorn“.
“Det er en velkendt følelse at blive et ton lettere, når man har udøst sit hjerte over for sin elskede og har delt det, der trykker”.
Fuld fart frem
I tidens accelerationssamfund med fart over feltet kan det være en udfordring at gå fra tid til øjeblik. Travle liv hæmmer samhørigheden. Knas i kommunikationen gør, at par kan gå fra tosomhed til ensomhed. Gennem mine mange år som parterapeut i Odense har det virkelig gjort mig mig ondt at se. Mulighederne for mere glæde og mindre smerte er lige foran næsen – men i stedet tikker tiden af sted uden at de gyldne øjeblikke indfinder sig. Følelsen af at spilde tiden og at tabe livet på gulvet indfinder sig.
Stemthed
Bevægelsen chronos til kairos, fra tid til øjeblik er i virkeligheden så lille. Den er gjort af længsel men også af en stemthed – et begreb som filosoffen Martin Heidegger blandt andre beskæftiger sig med. De gyldne øjeblikke kan vi ikke diktere eller bestille som en ret i en restaurant. Hvor mange par har ikke taget i byen for at hygge sig – og så udeblev den gode stemning? Den kom bare ikke! Andre gange stod man op en mandag morgen og sad halvbedøvede ved køkkenbordet, og så var den der bare. Grin, hygge, nærvær – og ja, så kom man måske en halv time for sent på arbejde.
Sådan inviterer vi til øjeblikke af samhørighed
Vi kan altså ikke bestille nærværet og samhørigheden – hyggen og de gyldne øjeblikke. Men vi kan måske stemme os selv til til en åbenhed og en modtagelighed for samhørigheden. På samme måde som man stemmer et instrument til smuk musik. Hvordan gør man så det?
Det er jeg selv nysgerrig på og slet ikke færdig med. Men her er nogle bud:
Taknemmelighed – at indtage en position i parforholdet, hvor man på ingen måder tager det for givet, at der er et menneske, som vil mig og elsker mig. En stadig forundring over at være i en til-væren med en anden.
Nysgerrighed – at være undersøgende, nysgerrig og interesseret i den, som jeg elsker og holder af. Noget af det jeg hører oftest i mit arbejdet som parterapeut er længslen efter en partner, som vil være nysgerrig og interesseret uden at komme med løsninger. Jeg vil ikke fikses, siger mange.
Opmærksomhed – fokusere, lytte, fornemme, mærke. I ordet samhørighed indgår ordet at høre. At høre sammen, at tilhøre. Stemthed handler om at høre og lytte – både til sin partner og indad i sig selv. Hvad rører sig? Hvad er i spil?
I opmærksomhed indgår også at lægge mobilen væk, at slukke for tv´et og tage tid til at tale sammen og være sammen.
Ydmyghed – et ord, vi måske ikke bruger så meget mere men som handler om en erkendelse af, at man ikke er universets centrum, og at jeg ikke ved alt, og at der er nogen, som også skal have lov til at komme til orde. Ydmyghed handler også om at gå fra en position, hvor jeg tror, at jeg ved, hvordan min partner og verden er, til en mere spørgende position. Altså at forlade selvfølgelighed og vanetænkning.
Hvis vi stemmer vores sind med taknemmelighed, nysgerrighed, opmærksomhed og ydmyghed, inviterer vi de gyldne øjeblikke i parforholdet til at indfinde sig – de øjeblikke, hvor glæden fordobles og sorgen halveres.
Læs mere:
Kærlighedskurven – sådan rammer par bunden og finder vejen op igen
Knas i kommunikationen – video