De havde set frem til turen med deres voksne søn i Tivoli op mod jul. Den smukt dekorerede forlystelsespark i hjertet af København dannede den perfekte ramme om en hyggelig familietur.
Men sådan skulle det ikke gå.
En lang tur hjem til Nyborg
I parterapi fortalte hun, at hendes mand havde haft nogle udbrud, som ødelagde den gode stemning. Han havde brokket sig over det ene og det andet. Til sidst var hendes nervesystem helt ude ved en kant og hyggen sendt til tælling*.
Han sad med en helt anden oplevelse. Det, som hun kaldte udbrud, var for ham blot nogle konstateringer og bemærkninger, og i øvrigt havde han oplevet hende affejende og uden varme, da de skulle finde et sted at spise. Det stod til gengæld slet ikke klart for hende.
De var endt med at skændes det meste af vejen hjem i bilen til Nyborg om, hvem der havde den rigtige opfattelse af virkeligheden. Var hans konstateringer det rene brok? Var hendes afvisninger af spisesteder lig med affejninger? De var vildt uenige. Begge følte sig misforstået og beskudt af hinanden. Det kan godt være, at de kom frem på motorvejen, men i deres konflikt sad de fast i en hårdknude og kom ikke videre.
“F-ordet”
Jeg lagde fra land med at spørge dem, om de havde lyst til at høre, hvad jeg tænkte. Det var de med på. Og så gav jeg dem et lille foredrag om fænomenologi. Ordet er svært at udtale, og derfor har det med et glimt i øjet fået kælenavnet ”F-ordet” – ikke at forveksle med et andet berygtet F-ord. Mere opmærksomme tilhørere kunne jeg ikke ønske mig, da jeg begyndte min mini-forelæsning. Den kom til at lyde nogenlunde sådan her:
”I det 19. og 20. århundrede var der nogle filosoffer (Husserl, Heidegger og Sartre), som kaldte sig fænomenologer. De var af den opfattelse, at vi ikke kommer virkeligheden nærmere end i vores oplevelse af den. Vi ser ikke verden, som den er – men vi ser verden sådan, som vi er. Hver især har I jeres bagage og briller på, som farver jeres oplevelse af virkeligheden. Derfor ser I verden forskelligt.
Det, som for den ene kan være en konstatering, kan for den anden opleves som brok. Det, som for den ene kan være en neutral afvisning af et spisested, kan for den anden opleves som en affejning.
I har begge ret, fordi I har hver jeres oplevelse af virkeligheden. Kunsten er at lade disse forskellige oplevelser mødes – og på den måde tilbyder I hinanden et spejl. I får mulighed for at se jer selv i den andens oplevelse. Hvis I for en stund sætter parentes om jeres egen forforståelse og bliver nysgerrige på hinandens erfaringer, kan det give jer en aha-oplevelse. Det kan gøre jer klogere på jer selv og hinanden. Måske kan I ligefrem opleve at se jer selv udefra og den anden indefra (det som også kaldes mentalisering). Det kan faktisk være ret fantastisk med fænomenologi! ”F-ordet” kan forvandle jeres forhold”.
Ud af hårdknuden
Den gik rent ind. I stedet for at kæmpe for hver deres sandhed, blev de nysgerrige på hinandens oplevelse af virkeligheden. Han fornemmede, at hans konstateringer måske godt kunne lande ned som brok i hans kone og være med til at lade stemningen på en negativ måde. ”Når jeg lytter til din oplevelse, så kan jeg mærke, at jeg får lyst til at skrue ned for de udbrud, jeg har. For det vigtigste for mig er, at vi har det godt, når vi er sammen med vores dejlige børn”. Hun blev så taknemmelig for hans nysgerrighed og eftertænksomhed og kunne også godt se, at hendes hurtige afvisninger kunne opleves affejende og kontante. Hårdknuden løsnede sig, og de sad med en ny forståelse af sig selv og hinanden. ”F-ordet” havde gjort sin virkning.
Troublemakers
Vi kender ”F-ordet” fra andre sider af livet. Når vi er på rejse i andre lande, kan vi få aha-oplevelser af, hvordan andre lever deres liv. Det sætter vores egen livsform i relief. Rejsen bliver en såkaldt ”troublemaker”, som forstyrrer vores fastlåste forståelser af livet. Sygdom kan også være en ”troublemaker”. Mange kræftoverlevere fortæller eksempelvis om, hvordan de har ændret syn på livet og har fået en større glæde og taknemmelighed og har lagt irritationer over småting på hylden. Børn kan også være ”troublemakere”. Derfor siger vi, at sandheden skal høres af børn og fulde folk. H.C. indfanger dette, da han lader et barn afsløre, at kejseren slet intet tøj har på i det berømte eventyr, Kejserens Nye Klæder. Kunsten er også en velkendt “troublemaker”, som kan få os til at se tilværelsen med nye øjne. På Odense Teater står det berømte citat, som ingen kender ophavsmanden til: I kunsten kan livet kendes. Jeg vil påstå, at parterne i parforholdet også kan blive positive “troublemakere” for hinanden. Dette potentiale pakkes yderligere ud i den såkaldte “Bjergmetafor”.
Bjergmetaforen
Da jeg for nogle år siden arbejde som parterapeut på Center for Familieudvikling i København indgik ”Bjergmetaforen” som et redskab i terapien – se foto.
Den frodige dal er et billede på et par, som er trygge og forbundet. De nyder samhørigheden og tuner ind på hinanden og finder vej sammen. Men når en konflikt begynder, forlader de dalen og går op ad hver deres kolde bjerg med lav sigtbarhed for til sidst at havne på en isnende top. Nu er de i overlevelses-modus. De både bekæmper hinanden og trækker sig fra hinanden. Trygheden og ethvert klarsyn er væk. På bjergets top ser de helt forskelligt på skyen, der er på himlen. For den ene er skyen et 9-tal, og for den anden er det et 6-tal. Begge er stensikre på deres egen virkelighedsoplevelse og kæmper for hver deres ”sandhed”.
Af med skyklapperne
Løsningen er at vende tilbage til dalen, til trygheden. At komme i ro og blive nysgerrige på hinandens oplevelse i stedet for at bekæmpe hinanden. Først når der er ro og tryghed, kan man tage sine skyklapper af og åbne sig for hinandens virkelighedsopfattelse og i det lys finde ny forståelse og empati. Fra dalen kan de se op mod himlen fra forskellige vinkler og få øje på nye facetter af virkeligheden, som var helt skjulte på bjergets top. Måske kan man som par opleve en horisontsammensmeltning, så de forskellige perspektiver skaber en ny fælles horisont, som sætter retningen.
Time out og time in
Netop derfor kan det være virkelig hjælpsomt at lave en såkaldt ”time out”, når en konflikt er i gang. Jeg opfordrer alle par til dette i parterapien. ”Time out” er en gensidig aftale mellem et par om at stoppe op så tidligt som muligt, når en konflikt er begyndt. Det giver mulighed for at komme ned ad bjerget og i ro. Og når begge parter er i ro og mere trygge, er det så tid til at lave en ”time in”, hvor man kan få den gode og åbne dialog i gang. Det er vigtigt, at en fælles enighed om ”time out” opfølges af en ”time in”. Ellers bliver det bare til en ophobning af uløste problemer i parforholdet, som til sidst resulterer i en permanent distance.
Bjergmetaforen i hverdagen
Jeg husker et par, som kom i terapi, fordi de oplevede en voksende afstand i deres forhold. Vi begyndte at gå på opdagelse i, hvad der mon skabte denne distance, som begge havde det dårligt med. Hun åbnede sig og fortalte, at hun lukkede sig ind i sin egen lille boble, når hun ikke kunne råbe ham op i deres krævende hverdag med deres to små børn. En række alvorlige svigt i barndommen havde givet hende en indre stemme, som sagde: “Løs det selv“. Og det gjorde hun så samtidig med, at hun lukkede af for ham. Han blev helt lettet, da han hørte det, for pludselig forstod han det hele meget bedre: “Nu ved jeg hvorfor jeg er begyndt at blive jaloux. For jeg mærker jo, at du trækker dig, og så sniger tvivlen sig ind i mig. Når det sker, opsøger jeg dig for at blive bekræftet, men lige der har du jo så lukket ned for mig og giver mig en afvisning i stedet for. Og så bliver jeg endnu mere jaloux“. Ved at åbne sig for hinanden i en tryg samtale fik de nye vinkler på deres samspil og dermed en ny forståelse for sig selv og for hinanden.
Kærlige troublemakers
Bjergmetaforen er i virkeligheden ren fænomenologi. For rigtig mange par bliver det virkelig revolutionerende, når man først har fået ”F-ordet” under huden. Kampen om at få ret stopper. De ørkesløse diskussioner om, hvem der er forkert og rigtigt på den, forløses i en dialog med åbenhed for hinandens virkelighedsoplevelse. I stedet for en hårdknude åbnes vejen for vækst og forståelse i parforholdet. På den måde kan par blive hinandens kærlige ”troublemakere”, som forstyrrer fastlåste selvforståelser og virkelighedsoplevelser og åbner for nye.
*Fortællinger fra praksis er enten anonymiserede eller gengivet med tilladelse
Læs også:
Hvilket konfliktmønster har I udviklet som par?
Dæmondialoger, som får hjertet til at styrtbløde
Kærlighedens dobbeltbevægelse