Han så mørk ud i øjnene. Og så kom ordene: ”Jeg er ved en bund. Efter sommer troede jeg, at vi skulle ud af undtagelsen. Den mindste er nu to år, og så troede jeg, at vi skulle være mere kærester igen. Det havde vi aftalt og var enige om. Men det kom vi ikke. Vi forblev i undtagelsen, og det kan jeg ikke holde til mere”. Det kunne være blevet starten på en ny begyndelse. Men det gjorde det ikke. Mere om det senere.
Pause i bedste intention
Som parterapeut har jeg ofte set par i bedste intention forsøge at sætte deres kærlighed på pause. I reglen har det været krævende omstændigheder, som har fået par til – ofte stiltiende – at aftale, at de lige for en tid må fokusere på små børn, et udfordrende jobskifte, en ombygning eller lignende i stedet for at pleje kæreste-dimensionen i deres forhold. Som et par med to små børn sagde: ”Vi må udholde hverdagen og vente på bedre tider, mens vi tager os af job og børn”.
Resultatet har været fuldstændig ens hver gang. Kærligheden døde hen i ”pausen”. Da det blev tid til at genoplive relationen, var parterne kommet så langt fra hinanden, at der skulle langt mere end et par dates i byen til at få samhørigheden tilbage.
Afstanden sniger sig ind
Der er noget, som tyder på, at kærlighed, samhørighed og nærhed ikke kan sættes på pause. Når to elskende vender sig bort fra hinanden for at tage sig af andet, sniger følelser af svigt, negligering, nedprioritering og afvisning sig ind og skaber en afstand. I reglen bliver den afstand ødelæggende for relationen. Der opstår parallelle liv og konkurrerende tilknytning. Når vi ikke er vigtigst for hinanden, tager andet pladsen – og det kan vores nervesystemer ikke holde til.
Kærligheden døde i pausen
Manden med de mørke øjne åbnede sig i parsamtalen og fortalte, at han var visnet i deres relation. Hendes hverdagsfrustrationer og afvisninger af intimitet og nærvær, da de skulle ud af de to års undtagelse, havde gjort ham tavs og indesluttet. Nu kunne han ikke li´ sig selv i den version, han var blevet til derhjemme. Derfor søgte han mere og mere ud. Det gjorde ham så ked af det, at hans hjem ikke længere var det sted, hvor han slappede af og fandt energi. Det var sorgen over alt dette, som farvede øjnene mørke.
Hun følte sig i stigende grad overset og alene med det hele, hvilket gjorde hende sur og skinger. Et ødelæggende mønster var gået i gang. De endte med at gå fra hinanden. Kærligheden døde i pausen.
Først og nummer et
Et kendt citat fra Det Nye Testamente lyder: Størst af alt er kærligheden. Jeg vil tillade mig at versionere det en smule og sige: Først af alt er kærligheden.
At være en tryg havn og en sikker base for hinanden i parforholdet indebærer, at vi er tilgængelige, responderende og engagerede. Det er at være vigtigst og prioriteret før alt andet hos hinanden. At vide, at man har hinandens ryg og til hver en tid kan finde ind til hinanden.
En kvinde i parterapi, som havde følt sig nedprioriteret og sat til side for mandens job og voksne børn, sagde engang: ”Jeg har sådan brug for at vide, at jeg er nummer et hos dig. Det er som om jeg løber efter dig som en lille hund og jagter din opmærksomhed”. I ren fortvivlelse havde hun været ham utro med en kollega, som så hende. Efter et års parterapi lærte de at sætte kærligheden først.
Arbejdet tog ilten ud af mit første ægteskab
Virkeligheden er, at par, som sætter kærligheden på pause eller nedtoner den af forskellige grunde, i realiteten slukker for kontakten til energi, liv, styrke og ilt både i forholdet og i hverdagen. Det er ikke mindre end katastrofalt.
Jeg kom selv til at gøre det i mit første ægteskab. Mit arbejde som præst kom til at betyde uendelig meget for mig og endte med at blive et sted, hvor jeg søgte den bekræftelse og anerkendelse, som jeg dengang ikke rigtig havde i mig selv. Arbejdet blev en afhængighed, som kom før alt andet og var medvirkende til at suge ilten ud af mit parforhold.
Mange kommer bevidst eller ubevidst til at sætte noget andet før kærligheden. Et par med to børn havde en hest, som hun var meget glad for. Men den krævede meget pasning og pleje. Efter nogle sessioner i parterapi stod det klart for dem, at det var tid til at prioritere parforholdet. Hesten blev solgt, selv om det særligt for hende var en svær beslutning.
Du er blevet min Red Bull
Jeg har ikke tal på, hvor ofte par glædestrålende fortæller, hvordan alt bliver nemmere i hverdagen, når de får det bedre med hinanden. Job, børn og hamsterhjul bliver lettere at bære, når to står sammen og har det godt med hinanden. Her bliver et plus et mere end to. En mand sagde engang til sin kone: ”Du er blevet min Red Bull”. Det var hans måde at udtrykke, hvordan hun gav ham energi i hverdagen.
En kvinde fortalte efter nogle sessioner i parterapi: ”Før sad jeg i bilen og skulle tage mig sammen til at køre hjem. Nu glæder jeg mig til at komme hjem og nyder, at vi er tætte og står sammen som et hold”. Der var ikke blevet mindre at se til i den lille familie men oplevelsen af være to, som satte hinanden først, gav nye kræfter og mere energi til hverdagen. Han udtrykte det på denne måde: ”Vi har det sjovt igen. Der er mere latter, lethed og glimt i øjet”. Hvad gør det ikke lige ved en krævende hverdag?
Tilknytningspsykologien har påvist, at det vigtigste for vores overlevelse er at være tæt forbundet i betydningsfulde og trygge relationer. Det er et behov, som gælder fra vugge til grav og er lige så vigtigt som mad og drikke. Der er ikke noget at sige til, at kærligheden ikke kan sættes på pause, men insisterer på at være først.