Jeg blev forelsket som 16årig. Jeg blev forlovet som 17årig i 2g. Jeg blev gift som 20årig. Jeg blev far som 22årig. Jeg blev skilt som 45årig efter 27 års samliv. Jeg husker stadig den torsdag aften i en forstad til Odense, hvor vi blev enige om at skilles. Vi var brugt og slidt op. Vi havde været i en afviklende relation i årevis.
Lige siden har det været min drøm at finde en anden vej – vejen til en udviklende relation. Derfor begyndte jeg at læse til par- og familieterapeut i årene efter skilsmissen. Jeg ville først og fremmest blive klogere på mig selv, for jeg syntes virkelig ikke, at jeg havde været en god version af mig selv. Der var meget skyld og skam.
Tænk, hvis man kunne være i et forhold, hvor man vokser og udvikler sig sammen, så kærligheden fordybes, gnisten gnistrer, glæden gror, og venskabet tager til! Så man glæder sig til at komme hjem og går i seng med et smil i maven over endnu en dejlig dag.
Det er drømmen om den udviklende relation. Her godt og vel midtvejs i livet har jeg haft den store glæde at opleve denne drøm gå i opfyldelse. Det er jeg usigeligt taknemmelig for.
En del af drømmen om den udviklende relation er at hjælpe andre par ind i denne dimension af parforholdet.
I mit arbejde som parterapeut i egen praksis i Odense har jeg på første hånd oplevet den smerte, fortvivlelse og ensomhed, der kan være forbundet med at leve i en relation, som er gået hen og blevet vedligeholdende eller måske endda afviklende.
Forskning peger da også på, at parforholdstilfredsheden som gennemsnit betragtet falder over tid, og det er derfor naturligt snarere end mærkeligt, hvis vi oplever at være mindre tilfredse end dengang, vi mødte hinanden.
Men det må vi da kunne gøre bedre! Jeg nægter at tro på, at vi i parforholdet er “dømt” til at vokse fra hinanden, som årene går. Heldigvis møder jeg også mange par, som fornyr og fordyber deres relation over tid. Og det er nærmest en daglig glæde at se par flytte sig fra fastlåste positioner i parforholdet til et trygt samspil med samhørighed. Det afgørende er egentlig ikke så meget, hvor vi er i forholdet – men hvor vi er på vej hen. Den gode nyhed er, at vi kan forandre os – og at vi kan gøre det sammen.
Den vedligeholdende relation
I den vedligeholdende relation søger man at udligne forskelle og finde fælles holdninger ved at glatte ud. Det bliver til ro og fred men kun på overfladen. Det handler om at undgå konflikter for enhver pris. Parterne ender med selvopofrelser, med at sluge kameler. Det bliver til de såkaldte ”tavse skænderier” og den tilkæmpede ro. Snarere end smil i maven er der en knugende knude. Der er ofte ironi og stikpiller, hvor det usagte kommer ud gennem sidebenene. Indebrændthed med isnende kulde og bitterhed gør stemningen anspændt. Intimiteten bliver vanemæssig og mindre lystfuld. Når man er blandt andre, optræder man ikke som par. Man glider ligesom væk fra hinanden. Der sendes ikke kærlige blikke til hinanden, og man viser ikke, at man er glade for hinanden (se skema nedenfor).
Den afviklende relation
I den afviklende relation bliver forskellighed til konflikt, og samlivet reguleres ved regler og kontrol. Man er optaget af fejl hos hinanden og går enten til angreb, i forsvar eller fryser. Ingen tager rigtigt ansvar. Intimiteten stopper eller føles som en pligt. Nogle bruger den som reparation – forsoningssex, som det også kaldes.
I den afviklende relation rumsterer tanker såsom: Vi er nok ikke gode for hinanden. Vores forskellighed er for stor. Vi får det værste frem i hinanden. Vi er dårlige versioner af os selv.
Nogle begynder i denne fase at kigge på bolig for at se, om man kan klare sig selv. Der udvikles parallelle liv eller konkurrerende tilknytning. Arbejdet begynder at fylde mere, fordi det ikke er så hyggeligt at komme hjem. Marathon og triatlon er også eksempler på en måde at flygte fra smerten i et forhold, som er tømt for varme. Såkaldt micro cheating og utroskab kan også være en reaktion på fortvivlelsen i denne fase. Når man er ude blandt andre, bruger man det som en anledning til at kritisere og udstille hinanden – måske flirter man åbenlyst med andre for at såre og gengælde uløste konflikter.
Den udviklende relation
I den udviklende relation er forskellighed et potentiale, som indbyder til engageret samarbejde. Her fejes konflikter ikke under bordet men bruges til at blive klogere på sig selv og hinanden – og komme godt videre. En sagde engang til mig: Vi er lykkeligt forskellige!
“Kærligheden er ikke en fastgroet sten; den skal æltes som brød, laves om hele tiden, fornyes”, siger forfatteren, Ursula K. le Guin.
I lange parforhold er det slet ikke usædvanligt at man løber ind i kriser, hvor forholdet skal genopfindes. Det kan ske, når der kommer børn ind i billedet. Ungdommens frihed og sorgløshed veksles med bleskift, manglende nattesøvn og hente-bringe-helvede. Det kan indebære en 2,0 version af parforholdet, som er kompatibel med børnefamiliens krav og betingelser.
Senere kommer “empty nest”, den tomme rede, når børnene letter og flyver ud i deres eget liv. For forældrene er det “mission completed” og igen kan denne nye fase i parforholdet blive en udfordring af de helt store. To dedikerede forældre skal måske til at finde hinanden igen og lære at være kærester på ny. Version 3,0 skal opfindes.
Og så er der pensionistfasen. Livets efterår. Skumringstimen, som rummer muligheden for sin egen skønhed og farve – men også faldgruber – kalder på endnu en version af parforholdet.
I den udviklende relation fornys forholdet løbende med livets omskiftelser.
Sårbarhed skaber broer af kontakt
I den udviklende relation deler man sårbarhed. Man tør at tage elevatoren ned til de dybere følelser og længsler, mærke dem og dele dem med hinanden. Det er lettere sagt end gjort, for ofte har vi gennem livet skabt vores forsvar mod at blive såret, svigtet og forladt.
Men når vi tør at række ud fra vores inderside og vise vores usikkerhed, frygt og længsel, kommer der en større forståelse. Der frigives en større rummelighed og en lyst til at komme hinanden i møde. Sårbarhed, som deles og modtages i nænsomhed, knytter trygge bånd og skaber broer af kontakt og nærhed. Sårbarhed og længsel bliver den bølgelængde, hvor kontakten næres og fordybes.
Det skaber grobund for en tryg intimitet med åbenhed for leg, spontanitet og nysgerrighed.
“Sårbarhed, som deles og modtages i nænsomhed, knytter trygge bånd og skaber broer af kontakt og nærhed”.
Umage giver mage
I den udviklende relation gør man sig umage. “Umage giver mage”, sagde digteren Tor Nørretranders. Man ved, at kærligheden er dyrebar og ikke skal tages for givet. Derfor prioriterer man tid sammen og er opmærksomme på at tale hinandens kærlighedssprog, så kærlighedsbeholderen fyldes op hos begge parter.
Umage og prioritering har også med taknemmelighed at gøre. I den udviklende relation ved man, at hinanden er en gave, som ikke skal tages for givet. Hvor utroligt er det ikke lige at dele livet med et menneske, som elsker og holder af en lige, som man er? Det er dybest set et af livets mirakler.
Her i min modne alder oplever jeg at vågne i den gule førertrøje ved blot at være mig. Jeg nyder det og kniber mig stadig lidt i armen.
Et par udtrykte det på denne måde i en afsluttende parsamtale: “Vi har besluttet os for at være tilgængelige over for hinanden og lægge forstyrrelser væk – særligt vores mobiler – så vi opsøger muligheder for at være sammen. Vi er så taknemmelige for det liv, vi nu har med hinanden og vil ikke tage det for givet”.
Store sko
I den udviklende relation ved man, at ingen er perfekte – at vi nogle gange opfører os som idioter. Peter Sommer udtrykker det smukt i sangen: ”Din idiot, jeg skulle have være din idiot”. Derfor har vi brug for hinandens overbærenhed, rummelighed og tilgivelse. Nærtagenhed, smålighed, nærighed, gnavenhed er der simpelthen ikke råd til. Livet er for kort og kostbart til det. Det handler om at gå i store sko!
Der er en bevidsthed om, at ingen i forholdet er en skurk. Der er kun to elskelige mennesker i forholdet, som prøver at gøre sit bedste – men alligevel fejler. For “alle skuffer over tid”, som “Minds of 99” synger. Hvor der er kærlighed, er der skyld. Det er to sider af samme sag. Alternativet til at undgå skylden er at vinke farvel til kærligheden.
Par på udebanen
Gennem årene har jeg som parterapeut set, hvor vigtigt det er for parrelationer at fungere godt sammen på udebane – til fester og sammenkomster. Det er som en lille test på, hvordan temperaturen er i forholdet. Par i den udviklende relation udviser en åbenlys glæde over hinanden, som man deler med venner og i selskaber. Og hvis en i forholdet er trængt i et selskab af den ene eller anden grund, så kommer man hinanden til undsætning. Der kan opstå gyldne øjeblikke for parret, såkaldte ”bonding moments”, ved at optræde som et forbundet par. Omvendt kan det næsten blive til en lille tilknytningsskade, hvis der sker et svigt på udebanen.
En mand engang sagde i en parterapi: “Jeg elsker, når du lige sender mig det der helt særlige blik gennem rummet til en fest. Så føler jeg, at du er glad for mig og stolt af mig. Jeg bliver varm helt ind i knoglerne”.
Et sundt par søger hjælp
Endelig er den udviklende relation kendetegnet af, at man søger hjælp. Parterapi er ikke kun noget, som man søger på den yderste revle, når det næsten er for sent. I stedet ses kompetent hjælp, som en vigtig del af at udvikle sig sammen – som rettidig omhu. Et sundt par søger at forebygge i stedet for at helbrede. Det glæder mig at se par investere i deres forhold i dag. Helt unge par går i parterapi, fordi de tager deres forhold alvorligt og ikke ønsker at gentage forældregenerationens fejltagelser. Vi ser da også skilsmissestatistikkerne falde ret markant i de senere år.
Et par har i flere år booket parterapi inden deres sommerferie. Som de siger: “Vi vil hellere kalibrere vores relation inden ferien i stedet for at skulle lave parmæssig førstehjælp i bilen på vej sydpå”. Et andet par har booket en parsamtale hver tredje måned for at holde ploven i jorden. Der er mange måder at gøre det på.
Læs mere:
Skat, lever vi så smukt, at vi kan se døden i øjnene?
Kærlighedskurven – sådan rammer par ofte bunden og finder vejen op igen
Tillykke med dit sammenbrud