Når jeg bliver spurgt om, hvad der er min drøm, så er der selvfølgelig mange ting, jeg drømmer om og ønsker mig af livet.
At mine børn og børnebørn (jeg har fem) må have et godt liv. At alle børn får en god start på livet (har arbejdet som konsulent i Red Barnet i 12 år). At vi får styr på klimakrisen – osv.
Men der er en drøm, som ligger mig virkelig nær – og det er at leve i en udviklende relation i et givende parforhold. Et forhold, hvor man vokser og udvikler sig sammen, så kærligheden fordybes, gnisten forstærkes, glæden gror og venskabet tager til.
Så man glæder sig til at komme hjem. Så man går i seng med et smil i maven over endnu en dejlig dag.
Er det ikke en skøn drøm? Og faktisk oplever jeg her midt i livet at stå midt i den.
En del af denne drøm er at hjælpe andre par til at opleve glæden ved en udviklende relation.
I mit arbejde som parterapeut i egen praksis i Odense har jeg på første hånd oplevet den smerte, fortvivlelse og ensomhed, der kan være forbundet med at leve i en relation som er gået hen og blevet vedligeholdende eller måske endda afviklende.
Forskning peger da også på, at parforholdstilfredsheden som gennemsnit betragtet falder over tid, og det er derfor naturligt snarere end mærkeligt, hvis vi oplever at være mindre tilfredse end dengang, vi mødte hinanden.
Men det må vi da kunne gøre bedre! Jeg nægter at tro på, at vi i parforholdet er “dømt” til at vokse fra hinanden som årene går.
Den vedligeholdende relation
I den vedligeholdende relation søger man at udligne forskelle og finde fællesholdninger. Det bliver til ro og fred men kun på overfladen. Det handler om at udgå konflikter for enhver pris. Parterne ender med selvopofrelser, med at sluge kameler. Det bliver til de såkaldte ”tavse skænderier” og den tilkæmpede ro. Snarere end smil i maven er der en knugende knude.
Den afviklende relation
I den afviklende relation bliver forskellighed til konflikt og samlivet reguleres ved regler og kontrol. Man er optaget af fejl hos hinanden og går enten til angreb eller i forsvar. Ingen tager rigtig ansvar.
I stedet dominerer tanker såsom: Vi er nok ikke gode for hinanden. Vores forskellighed er for stor. Vi får det værste frem i hinanden. Vi er dårlige versioner af os selv.
Nogle begynder i denne fase, at kigge på bolig for at se, om man kan klare sig selv. Der udvikles parallelle liv eller konkurrerende tilknytning. Arbejdet begynder at fylde mere, fordi det ikke er så hyggeligt at komme hjem. Marathon og triatlon er også eksempler på en måde at flygte fra smerten i et forhold, som er tømt for varme. Flirt og utroskab kan også være en reaktion på fortvivlelsen i denne fase (Læs gerne min artikel om kærlighedskurven).
Den udviklende relation
“Kærligheden er ikke en fastgroet sten; den skal æltes som brød, laves om hele tiden, fornyes”, siger forfatteren, Ursula K. le Guin.
I den udviklende relation er forskellighed et potentiale, som indbyder til engageret samarbejde. Her fejes konflikter ikke under bordet men bruges til at blive klogere på sig selv og hinanden – og komme godt videre. En sagde engang til mig: Vi er lykkeligt forskellige!
I den udviklende relation deler man sårbarhed. Man tør at tage elevatoren ned til de dybere følelser og længsler, mærke dem og dele dem med hinanden. Det er lettere sagt end gjort, for ofte har vi gennem livet skabt vores forsvar mod at blive såret, svigtet og forladt.
Når vi er sårbare er vi menneskelige – og når vi er menneskelige er vi elskelige. Lige her frigives en større rummelighed og en lyst til at komme hinanden i møde. Sårbarhed som deles og modtages i nænsomhed knytter trygge bånd og skaber broer af kontakt og nærhed.
I den udviklende relation gør man sig umage. Man ved, at kærligheden er dyrebar og ikke skal tages for givet. Derfor prioriterer man tid sammen og er opmærksomme på at tale hinandens kærlighedssprog, så kærlighedsbeholderen fyldes op hos begge parter.
I den udviklende relation ved man, at ingen er perfekte – at vi nogle gange opfører os som idioter. Derfor har vi brug for hinandens overbærenhed, rummelighed og tilgivelse. Nærtagenhed, smålighed, nærighed, gnavenhed rykkes op med rode. Kærligheden og livet er for kort og kostbart til det. Det handler om at gå i store sko!
Endelig er den udviklende relation kendetegnet af, at man søger hjælp. Parterapi er ikke kun noget, som man søger på den yderste revle, når det næsten er for sent. I stedet ses kompetent hjælp, som en vigtig del af at udvikle sig sammen – som rettidig omhu. Et sundt par søger at forebygge i stedet for at helbrede. Det glæder mig at se par investere i deres forhold – bl.a. ved at tage et partjek en gang om året. Et par har i flere år booket parterapi inden deres sommerferie. Som de siger: “Vi vil hellere kalibrere vores relation inden ferien i stedet for at skulle lave parmæssig førstehjælp i bilen på vej sydpå”.
Livet er for kort til at køre i rundkørsel…