Mange kender til tilknytningsbrud såsom utroskab. Det kan gøre stor skade på et par. Men mange såkaldte tilknytningsskader går ofte under radaren. De kan få par til at sidde fast i deres forhold i årevis.
Parterapien havde stået på et stykke tid. Det var tydeligt, at der var opstået mere tryghed og kontakt mellem parterne i forløbet. Manden, som til at begynde med havde været lidt tilbagetrukket og fåmælt, var kommet på banen. Konen, som havde været noget spids og spydig, var blødt op. Men så sad vi fast. Vi kom ikke videre. Jeg valgte til sidst at sige det højt. ”Det er som om, der er noget, der stiller sig i vejen mellem jer, som gør, at I ikke kan komme tættere på hinanden”.
Mit hjerte lukkede sig
Konen tog et langt tilløb og fik så til sidst hul på det, der trykkede: ”Det er godt nok en gammel historie, og vi har været igennem den flere gange. Jeg er helt pinlig berørt over at bringe den op igen, men det sidder i mig. Min mand tog på arbejde lige efter, at jeg havde født vores første barn. Fødslen havde været svær, og jeg var udmattet og bekymret for vores lille nyfødte. Men han havde en vigtig opgave på jobbet, som han skulle have løst. Først næste dag over middag dukkede han op igen, og da havde mit hjerte lukket sig”. Tårerne begyndte at løbe ned ad kinderne. ”Jeg har aldrig fået mit hjerte lukket op igen på samme måde, som det var engang. Guderne skal vide, at jeg har prøvet. Men jeg kan ikke, selv om jeg så gerne vil”.
Med ét var vi ude af dødvandet. Det blev til en bevægende samtale, hvor et gammelt sår endelig fik den opmærksomhed, som det skulle have, og en begyndende heling mellem to elskende tog sin begyndelse*.
Skader som lammer forholdet
Med årene er jeg som parterapeut blevet stadig mere opmærksom på, hvordan såkaldte tilknytningsskader kan lamme et forhold. En tilknytningsskade opstår, når en i parforholdet oplever et presserende behov for støtte og omsorg, men i stedet bliver svigtet af sin partner. Svigtet vil typisk være mangel på tilstedeværelse, opmærksomhed, trøst og empati.
Fra afstand til genfundet inderlighed
En mand mistede på et tidspunkt en far, som havde stået ham meget nær. Hans kæreste havde på det tidspunkt planlagt en rejse med sin datter fra et andet forhold. Hun valgte at gennemføre rejsen men nåede akkurat hjem til begravelsen. Det blev til et sår i deres relation, som skabte en afstand imellem dem. Deres forhold blev aldrig det samme. Først da han fik hjælp i parterapi til at fortælle, hvor ondt det havde gjort, at hun ikke var der i sorgens stund, begyndte hun at forstå sit eget svigt. Jeg glemmer aldrig hendes oprigtige og dybtfølte bøn om tilgivelse. Hendes intention havde på ingen måder været at såre ham. Hun havde troet, at alt var okay, fordi hun nåede hjem til begravelsen. Da han mærkede hendes sønderknuselse og varme, åbnede hans hjerte sig helt op for hende igen. Tårerne løb ned ad mine kinder, da de to sad i hinandens arme og genfandt en inderlighed, som de havde savnet så dybt begge to.
Sårbare øjeblikke
En tilknytningsskade opstår typisk i særligt sårbare situationer i parforholdet. Den canadiske psykolog, Sue Johnson, nævner fire kategorier af særligt sårbare øjeblikke
- Tab
- Fysisk fare
- Skift i livet
- Eksistentiel usikkerhed
Eksempler er dødsfald, abort (tab), alvorlig sygdom (fysisk fare), pensionering (skift i livet), fyring (eksistentiel usikkerhed).
Jeg vil også betone forelskelsesfasen som en særlig sårbar situation. Gennem årene har jeg set, at brud på tillid i den tidlige fase kan få betydning langt op i forholdet. Eksempler på tilknytningsskader i den tidlige fase kan være:
- Det tog lang tid for den ene at blive tilstrækkelig sikker, så vedkommende knyttede sig og ville være kærester
- Det tog lang tid for den ene at offentliggøre forholdet over for venner og familie
- Det viste sig, at den ene stadig havde følelsesmæssige bånd til en tidligere kæreste eller datede andre i den første tid
- Den ene tog så vidstrakte hensyn til egne børn, typisk drevet af skyld over en skilsmisse, at kæreste-dimensionen led skade, så den anden følte sig sekundær, som plasteret på såret og det næst bedste.
- Den ene vendte midlertidigt tilbage til ekskone eller eksmand for senere at genoptage det nye kæresteforhold.
“Bonding moments”
De sårbare øjeblikke rummer en fantastisk mulighed for at blive endnu tættere som par. Det kan blive såkaldte “bonding moments”. Fortællingerne om par, som kom stærkere ud af krisen, er utallige og smukke.
Da jeg som 58årig måtte stoppe ret pludseligt i mit daværende job, trådte min kone til med en støtte og omsorg, som stadig varmer mig. Samtidig skubbede hun til en gammel drøm om at blive selvstændig parterapeut. Sammen forvandlede vi krisen til en ny og fantastisk mulighed. Det knyttede os endnu mere sammen og gav mig en helt særlig oplevelse af, at hun er min trygge havn, når det brænder på.
Den overfølsomme røgalarm
Men fortællingerne er også mange om det stik modsatte – fortællinger om par som ikke fandt hinanden i livets sårbare øjeblikke. I stedet opstod der en tilknytningsskade. Skaden fungerer som en overfølsom røgalarm. Normalt skal en røgalarm først bimle og bamle, når der er ild i huset. Men en overfølsom alarm går i gang blot der tændes et stearinlys. På samme måde skaber en tilknytningsskade en følsomhed, en hudløshed over for svigt i parforholdet. En brudt aftale om at komme hjem fra arbejde på et givet tidspunkt kan f.eks. være nok til at aktivere en gammel tilknytningsskade. Pludselig er de gamle sårede følelser der igen og farver hele stemningen. Den sårede og svigtede er ofte ikke selv herre over denne reaktion. Oplevelsen af afmagt og kontroltab kan være stor, ligesom den, der har svigtet, heller ikke aner sit levende råd.
Brud eller skade
Det er ikke usædvanligt at den, der har svigtet, går i forsvar ved at bagatellisere, bortforklare, benægte eller udtrykke opgivenhed. ”Hvor mange gange skal jeg slæbes til guillotinen?”, sagde en mand engang. Resultatet er, at tilknytningsskaden lever videre, så parret sidder fast. Jeg skelner mellem tilknytningsskader og tilknytningsbrud. En skade er ikke intentionel og bevidst. Mange ved ikke selv, at de har svigtet. Det er gået hen over hovedet på dem. Nogle kan ikke engang huske den pågældende hændelse. Derfor kan det nogle gange være svært at forstå, hvorfor den har fået så stor betydning for ens partner.
Et tilknytningsbrud er derimod en bevidst handling, et bedrag, et overgreb på trygheden i relationen. Utroskab er et eksempel på et tilknytningsbrud. Skjult misbrug eller ludomani med opbygning af hemmelig gæld er andre eksempler.
Betydningen af hændelsen er afgørende
Det helt afgørende er at forstå, hvilken betydning eller tolkning hændelsen har fået for den ene part i forholdet. Det er ikke usædvanligt, at par ender i en ufrugtbar diskussion om det ene eller andet nu var så alvorligt, at der skal tages sådan på vej over det. Nogen sammenligner med naboen eller kollegaen, som har prøvet noget af det samme, og det skete der jo ikke noget ved i deres parforhold. Den slags diskussioner øger skaden. De heler ikke.
Den helende samtale
Helingen begynder, når et par får en god og åben samtale, hvor den svigtede virkelig, får mulighed for at udtrykke den smerte, som hændelsen har skabt. Her er det lige så vigtigt, at partneren lytter med en vilje til at forstå og mærke sin partners følelser uden at gå i forsvar.
Næste skridt er, at den som svigtede, giver en ægte og ærlig respons på hændelsen og udtrykker, hvor ked af det man er over de følelser af svigt, ensomhed og forladthed, som tilknytningsskaden har bevirket. At tage ansvar er afgørende. Responsen kan også indebære at fortælle om, at det på ingen måde var intentionen, og at man måske slet ikke var klar over, hvor ondt det kom til gøre på sin partner.
Et sårbart øjeblik i processen er, at den sårede på ny åbner sig helt op for omsorg og støtte fra sin partner. Det kan være svært, fordi frygten for at blive svigtet igen kan sidde i kroppen. Men i den helende samtale vil længslen efter at komme i sin elskedes trygge favn og havn også være stærkt til stede og medvirke til, at der åbnes op på ny. Som en udtrykte det: ”Det begynder at løsne indeni i mig”.
Isklumpen begyndte at smelte
Hun sad med tårer i øjnene, da hun fortalte om sin brystkræft og tiden på hospitalet. Frygten for at skulle sige farvel til deres tre små børn var næsten ubærlig. Oven i alt dette kom smerten over, at hendes mand nærmest ikke besøgte hende, og når det skete, var det kortvarigt og uden kærtegn. I stedet ringede han til gud og hver mand for at få prognoser på sygdommen og information om nye behandlingsmetoder. Hun var knust – og knuden i brystet blev til en isklump i hjertet.
Han sad med et skræmt blik og fik endelig fortalt sin historie. ”Jeg blev så bange for at miste dig, at jeg ikke kunne udholde at se dig i sygesengen. Tanken om at børnene skulle miste deres mor var ubærlig. Jeg turde end ikke røre din krop. I stedet gik jeg i gang med at søge løsninger og finde oplysninger, som kunne trøste og berolige dig”.
Langsomt blev han mere forståelig for hende, og han forstod, hvor ondt hans undgåelse af hende midt i sygdommen havde gjort. De mødte hinanden i en helende samtale, som reparerede tilknytningsskaden. Isklumpen begyndte at smelte.
* Fortællinger fra praksis gennem årene er enten gengivet med tilladelse eller fuldstændigt annonymiserde.
Læs også:
Kærlighedskurven – sådan rammer par ofte bunden og finder vejen op igen
Når konflikter rammer og udvikler ømme punkter