Engang var jeg på retræte i Sverige. En svensk præst og åndelig vejleder; Peter Halldorf, fortalte om et møde med en munk i en ægyptisk ørken. Munken boede i en grotte og brugte sin tid på bøn og meditation. Da den svenske præst mødte ham i den spartanske grotte, blev han grebet af munkens varme og imødekommenhed. Han udbrød spontant: Hvordan kan du elske mig sådan?! Munken svarede: Fordi jeg ikke har brug dig!
Turn on´s and turn off´s
I dag bliver kærlighed ofte gjort til behovs-tilfredsstillelse. Et spørgsmål om, hvad den anden kan give mig. Vi har turn on´s og turn off´s. Lange lister med ønsker til den anden lige fra højde, drøjde og hårpragt til væremåde, humor og intellekt, ja måske ligefrem indtjening og uddannelse. Og ganske ofte søger vi i den anden at blive gjort hele og få lindring for den livssmerte, vi selv bærer på – mangel på bekræftelse, anerkendelse, beundring og angst for forladthed.
Den behovs-fri kærlighed
Hos flere tænkere, filosoffer, terapeuter og åndelige vejledere finder man et andet syn på kærligheden. Der tales om en behovs-fri kærlighed. En kærlighed, som er optaget af den anden og finder sin glæde i at møde den anden med intenst nærvær og lyst til at give af sig selv. En kærlighed, som står på egne ben og ikke har brug for den anden til at blive hel. En moden kærlighed, som siger: Jeg har brug for dig, fordi jeg elsker dig – og ikke omvendt!
Hvad kræver moden kærlighed?
En sådan kærlighed fordrer, at vi er gået ind i vores egen eksistentielle ensomhed og isolation med dristighed og har vedkendt os vores grundlæggende alenehed, så vi derfra kan gå ud og møde den anden uden at klamre os til ham/hende. En sådan kærlighed fordrer, at vi har søgt selvindsigt og taget ansvar for vores egne issues og egen livssmerte – ikke på en pinefuld og afsondret måde – men ved at tage imod hjælp og støtte.
Konstruktiv afhængighed
Derfra kan vi gå ud og sige: Jeg elsker dig, fordi jeg ikke har brug for dig – og jeg har brug for dig, fordi jeg elsker dig.
Derfra kan vi åbne os og dele sårbarhed og længsel med den, som vi elsker, fordi vi har lagt vores forsvar ned og har adgang til vores følelser.
Derfra kan vi hele, berolige og gøre hinanden trygge, fordi vi evner både at være i og med os selv samtidig med, at vi rækker ud til den, vi elsker. Det bliver til en konstruktiv afhængighed af hinanden befriet for usunde reaktioner, som kommer fra uforløste følelser i os selv.
Jeg ved, at dette er store ord og et højt mål for kærligheden – mindre kan også gøre det. Vigtigst er nok bare at være på vej derhen – mod den modne kærlighed.
Læs også:
Dobbelt op på glæden og en halv sorg
Min drøm: At leve i en udviklende relation
Bestilling af terapi