– om det banale og det basale
Som ung præst, længe før jeg begyndte at lave parterapi i Odense, blev jeg en dag kaldt ud til en samtale af en sønderknust mand fra Mellemøsten. Jeg tog bilen ud til hans rækkehus og mødte en mand, som var ude af sig selv af sorg og selvbebrejdelser. Hans danske kone var tjekket ud med deres to børn. Hun ville ikke mere.
Han tog mig med ud i køkkenet og viste mig, hvor bruddet var sket. Ved spisebordet havde et af børnene spildt noget yoghurt, og han var blevet rasende. Det blev dråben! Han kiggede på mig med øjne fyldt at tårer og sagde: “Havde jeg da bare aldrig skældt ud over den yoghurt!”
På trods af min unge alder strejfede det mig, at det nok handlede om mere end yoghurt, at der bag denne hverdagsbanalitet nok lå noget dybere, som havde fået hans kone til at pakke sammen og gå sin vej.
Det føles som ren idiotkonkurrence
Ofte kommer folk i parterapi med en følelse af, at det hele er lidt pinligt. For problemerne virker jo så banale. Som et par engang udtrykte det: “Det føles som en børnehave. Vi skændes over småting. Det føles som ren idiotkonkurrence”. Par er ofte frustrerede og føler sig langt fra deres egen opfattelse af sig selv:
– Hvorfor kører vores måltider i hegnet?
– Vi skændes om oprydning og opvask!
– Vi kan ikke blive enige om simple regler for børnene!
– Vi har bare så vidt forskellige holdninger til brug af mobiltelefon!
– Penge er det evigt tilbagevendende tema – vi sidder fast!
Bag det tilsyneladende banale ligger det basale.
Et par havde f. eks problemer med brugen af mobiltelefon. Hun følte sig afvist og ignoreret, når han hele tiden sad med hovedet i mobilen efter arbejdstid. En lille frygt for, at der måske var en anden, sneg sig også ind. En nyere undersøgelse viser at 46% af gifte personer føler sig ignoreret af partneren til fordel for mobiltelefonen.
Han derimod var brugt helt op efter arbejde og oplevede mobilen som et fristed, hvor han kunne stene uden at tage stilling til noget. Hverdagens pres på arbejdet tog på ham. Og desuden følte han, at hans selvstændighed blev taget fra ham, når han fik dikteret, hvor meget og hvor lidt, han skulle være på mobilen.
Bag det, der kunne ligne en dum diskussion, lå dybe og basale følelser af svigt og ensomhed på den ene side og behov for hvile, integritet og autonomi på den anden side.
Mit hjerte ligger i dine hænder
Da parret med lidt hjælp fik talt ud om de dybere følelser, blev det tydeligt, at der var noget vigtigt og betydningsfuldt i spil, som handlede om meget mere end mobilvaner. Det udløste en større rummelighed og frigav en lyst til at komme hinanden i møde. Han fik øje på, at hun havde brug for hans nærvær, at der bag hendes brok over mobilen lå en længsel efter kontakt med ham. Fordi han var hendes elskede, kunne ingen andre end han give hende den følelse af blive set, hørt og mødt. Hendes hjerte lå i hans hænder. Det rykkede!
Hun så, hvor meget arbejdet faktisk sled på ham, og at et lille break kunne få ham på banen igen. Hvis hun lettede lidt på trykket og gav ham frihed til selv at komme hende i møde, så det føltes rart for ham, var der jo heller ikke noget han hellere ville. Han elskede jo også deres moments.
Deres gåture med hunden var gået i glemmebogen. De blev taget frem igen. For der slappede han jo også af, og der fik de talt om stort og småt – om det basale og det banale.
“Når jeg hører, hvor meget det betyder for dig – og at du oplever det som omsorg og kærlighed, så vil jeg gerne prøve på at blive bedre til det“.
En støvsuger kan sige: Jeg elsker dig
Et relativt ungt par var kørt fast i deres forhold. Hun følte sig ofte alene om for meget derhjemme. Flere gange havde de aftalt, at han skulle støvsuge et par gange om ugen. Men det var mere reglen end undtagelsen, at han glemte det. Hans standard for rengøring var en anden end hendes, og han så simpelthen ikke behovet. Når hun så bad ham om at huske deres støvsugningsaftale, følte han sig dikteret og blev protesterende og modvillig. Hun oplevede sig selv mere og mere som en mor til en teenager. Noget som ikke ligefrem tændte op under hendes lyst til intimitet. Tværtimod!
I parterapien fik hun hjælp til at finde ind til det basale i det banale. “Når du støvsuger uden, at jeg har bedt dig om det, bliver jeg glad. Det føles som om, vi er sammen om tingene derhjemme. At vi er på hold sammen. Et team. Det giver mig en varm følelse indeni. Det er omsorg og kærlighed for mig“.
Da han hørte det sagt på den nænsomme og sårbare måde, kunne han pludselig se, at der lå dybere perspektiver bag noget så hverdagsagtigt som støvsugning. “Når jeg hører, hvor meget det betyder for dig – og at du oplever det som omsorg og kærlighed, så vil jeg gerne prøve på at blive bedre til det“. Det gav pludselig mening på en ny måde. Støvsugning og kærlighed hang sammen.
At tale fra det basale
Hun på sin side opdagede, hvor vigtigt det var at få tingene sagt fra hendes sårbarhed og længsel. Man skælder ingen ind. Man skælder dem ud. Og hendes frustrerede skæld ud havde kun skubbet ham længere væk. Da hun fik kontakt til det basale i det banale, kunne han pludselig høre, virkelig høre hende. Hun fik sagt til ham: “I virkeligheden er jeg ofte bange for, at du skal føle dig angrebet og kritiseret. For det har jeg slet ikke lyst til — for jeg elsker dig og vil dig kun det bedste”.
Læs også:
Find jeres kærlighedssprog og fyld kærlighedsbeholderen op
Konflikter, der får hjertet til at styrtbløde
Hvordan kan man være tro mod sig selv i parforholdet?