Jan, vi har været nede i den bløde afdeling siden sidst

Sådan beskrev Johan* deres parforhold, da de indledte endnu en samtale i parterapi. Han så både lettet, glad og veltilfreds ud. ”Det føles rart og godt. Det er mere afslappende, og lunten er længere. Det hele er meget nemmere i den bløde afdeling. Oppe i den hårde afdeling på første sal flyver raketterne, og der betaler vi en høj pris for at være. Jeg vil meget hellere være i stueetagen, i den bløde afdeling”.

Alt, hvad vi håber på

På sin helt egen måde havde Johan fået sin egen forståelse af de følelsesmæssige lag, som på mange måder afgør parforholdet. Jeg kunne med det samme mærke forskellen fra deres tidligere samtaler. Tempoet var sat ned. Tonelejet var blødt og behageligt. Kropssproget var roligt, og de sad vendt mod hinanden. Der var øjenkontakt, og de gav respons på hinandens ord. Det er alt det, vi håber på i parterapi.

Johans fine forståelse af de følelsesmæssige lag
Konflikter udløses af en trigger

Et par uger tidligere havde vi afdækket Johan og Sofies konfliktmønster. Med ærlighed og stort mod havde de set deres følelser i øjnene både, når de var på den hårde første sal og i den bløde afdeling i stuen. Som så mange andre konfliktramte par havde de et råt mønster, som gjorde ondt på dem begge to (se mønster nedenfor)
Konflikter udløses af en trigger. Visdommen ligger i triggeren, for den siger noget om, hvad der er vigtigt. Det vender vi tilbage til senere.
Sofies trigger blev udløst, når hun ikke følte sig støttet og forstået af Johan. Så blev hun anspændt i kroppen og på vagt. Johan blev trigget, når Sofie kritiserede ham. Han fik en trykken i brystet og kiggede ned i tavshed. Triggeren er i reglen meget kropslig.

Automatreaktioner

Triggeren udløser reaktioner. Ofte føles de som automatreaktioner, man ikke er herre over. Det er som at sætte hånden på en brandvarm kogeplade. Man trækker den til sig uden at tænke over det. Reaktionerne kaldes også handlings-tendenser. Det er den måde, vi har tendens til at reagere, når vi bliver ramt og trigget.
Sofie går i gang med at forklare og ender med at skælde Johan ud og til sidst græde og blive tavs. Johan går derimod i forsvar og lukker til sidst ned for Sofie.

Muren

Lige der går muren ned imellem dem. Muren er den afstand eller distance, som mange par kender og i reglen også har det rigtig svært med. For det er hårdt og ensomt at leve med en mur i parforholdet. Nogle finder hinanden ret hurtigt igen, mens andre kan gå i flere dage, ja, op til uger, før kontakten genoprettes. Isolation og tavshed er noget af det sværeste at være i, fordi vi mennesker er “designet” til kontakt og samhørighed.

Fjendebilleder

Når triggeren er udløst og handlings-tendenserne går i gang, kommer de hårde og hurtige følelser. Vi er i den hårde afdeling på første sal, som Johan beskrev det. De hårde følelser kaldes også overfladeemotioner, fordi de ikke er så dybe. De bruges til at overleve med, når vi enten går i kamp, flugt eller frys. Det er de typiske overlevelsesmekanismer, vi bruger, når vi føler os ramt, truet og i fare. Der udløses ”fjendebilleder” af hinanden og samtidig bliver vi en udgave af os selv, som vi i reglen ikke bryder os om.

Sofie og Johan på første sal

Sofie får en oplevelse af, at Johan er uengageret, utilgængelig, isnende og sarkastisk. Selv føler hun sig som en møgkælling, som er presset, provokerende, skuffet, vred og frustreret. Johan oplever Sofie som kritisk, belærende, urimelig og som en, der kloger sig på ham. Selv føler han sig fastlåst, kold, presset, lammet, eksplosiv og på flugt.
Der opstår en feedbackløkke, hvor disse hårde følelser gensidigt aktiverer hinanden i løbet af splitsekunder. Derfor er de også skrevet ind i evighedstegnet – det liggende ottetal. Mange par føler denne dynamik som et monster, der kommer og tager magten fra dem. Der er ofte en oplevelse af magtesløshed over for de hårde følelser i feedbackløkken.

Mønsteret

Triggeren, den kropslige følelse, handlings-tendenserne og de hårde følelser i feedbackløkken kaldes tilsammen for ”mønsteret”. Johan og Sofie valgte at kalde deres mønster for ”Pladen”, fordi deres mønster var som en plade, der kørte på repeat. De kendte deres mønster ud og ind og alle replikkerne på forhånd.

Sofie og Johans mønster, som de valgte at kalde “Pladen”
I den bløde afdeling

Sofie og Johan havde de seneste uger bevæget sig ned i de dybere følelser – i det, som Johan kaldte for den bløde afdeling i stueetagen. I de dybere lag af følelser har vi sårbarhed og længsel, de langsomme følelser. De kaldes også sekundære og primære emotioner. Det er de bløde følelser, som ikke er farlige og truende. De kalder på omsorg, forståelse og imødekommenhed. Derfor er der ikke en mur men bro i de bløde følelser, som skaber mulighed for samhørighed. Det var lige præcis det, som Sofie og Johan havde oplevet.

Pladen

Når de hårde følelser havde lagt sig, kunne Sofie mærke sin sårbarhed. Hun følte sig ked af det, svigtet og misforstået. Og så havde hun dårlig samvittighed over sin vrede og de hårde ord, hun fik sagt. Johan havde også dårlig samvittighed, når de havde været i deres mønster, i ”Pladen”. Men han følte sig tillige utilstrækkelig, afmægtig og forkert.

Sofie og Johans længsel

Dybest set ønskede Sofie bare, at Johan vil forstå hende og have hendes ryg. For netop det vil få hende til at føle sig tryg og elsket. Det er derfor Sofies trigger udløses, når hun ikke mærker Johans støtte og forståelse.
Johan længtes efter at være en løve, som gør Sofie tryg og glad, fordi det giver ham en følelse af at være en god mand. Det er det stikmodsatte af at føle sig kritiseret – det som er Johans trigger. Her ser vi, hvorfor visdommen ligger i triggeren. Den siger som nævnt noget om det, som er vigtigt og skaber en oplevelse af at være elsket.

Broen

Når vi er nede i længsel og ønsker til hinanden, er vi i de dybeste lag af følelser. Vores længsel siger noget om, hvad der er livgivende, og hvad der får os til at blomstre op og have det godt i parforholdet. Det var her Johan og Sofie havde været i et par uger, og det havde gjort dem så godt. De havde fået delt sårbarhed og længsel med hinanden – og havde evnet at komme hinanden i møde. I stedet for den velkendte mur, havde de fundet en bro til hinanden. Det havde de gjort ved at være nænsomme, når en af dem havde vist sårbarhed. Begge havde været tilgængelige, responderende og engagerede over for hinanden. Det er virkelig godt at være i den bløde afdeling.

Time out – time in

Når de indimellem havde været ved at ryge op til raketterne på første sal, havde de taget en time out. Time out er et godt greb til at stoppe mønsteret, inden det får ødelagt for meget. Når de så lige havde gået hver til sit og fået beroliget sig selv, havde de lavet en time in, hvor de kunne tale sammen i den bløde afdeling. Som Sofie sagde: ”Vi nedtrapper, og så kan vi igen få den rolige og gode snak med hinanden. Det gælder om at komme ned af trappen fra første sal til stuen”, sagde hun med et skævt smil, fordi hun godt vidste, at hun talte ind i Johans billedsprog.

Det åbne vindue

Et par gange havde de taget mønsteret i opløbet, inden det nåede at gå i gang. ”Det var fredag aften, og jeg sagde noget til Johan, som han ikke rigtig lyttede til. Så kom den der følelse af svigt. Men i stedte for at hobe det op eller reagere på det, sagde jeg til Johan, at jeg havde lyst til en god weekend sammen med ham, og at jeg havde brug for, at han lige hørte om en svær dag på jobbet. Han var der lige med det samme, og så fik vi en dejlig aften og en god start på weekenden”. Denne gang var det Sofies tur til at se veltilfreds ud, og det var der også grund til. Det er en livskunst at gribe det ”åbne vindue”, som kun er der nogle få øjeblikke, inden triggeren kan udløses. Men det er en smuk vej at gå sammen som par, og den kan spare hinanden for endnu en rå tur i mønsteret.

Netop ”time out – time in” og det “åbne vindue” er de to veje, som er hjælpsomme, når par gerne vil ud af mønsteret og ind i et mere trygt mønster med hinanden.
Der er ikke noget at sige til, at Sofie og Johan gerne ville vide, hvordan de kunne blive ved med at forblive i den bløde afdeling. Det fik vi resten af sessionen til at gå med – og det blev en god og lærerig samtale. Hvad de kom frem til kan ses i rubrikken nedenfor.  

Navne i artiklen er opdigtede

Læs også:
Hvilket konfliktmønster har I udviklet som par?
Min drøm: At leve i en udviklende relation
Først af alt er kærligheden