Kærlighedskurven (mest læste)

Mange par i krise sidder med en svær oplevelse af uvirkelighed og undren over, hvordan man lige havnede her i forholdet til hinanden. Hvordan kunne det gå så galt? Vores forelskelse og kærlighed var så stor og rigtig. Og nu er vi her i en følelse af afmagt, utilstrækkelighed og udmattelse. Usikre på, om vi overhovedet har en fremtid sammen med frygt for, at alle drømmene er knust – usikre på, om det måske er for sent med parterapi. Et par sagde engang for nogle år siden: “Vi kunne ikke engang blive enige om, hvem der skulle ringe til dig og bestille parterapi“. Det kan se helt kaotisk ud med et virvar af følelser. Virkeligheden er ofte, at der har været en ret forudsigelig vej mod den parforholdsbund, som gør så ondt. 

Fra smertekurve til kærlighedskurve

I kærlighedskurven (se model) har jeg forsøgt på en overskuelig måde at beskrive denne vej mod bunden – men også vejen op derfra mod noget, som har potentialet til noget endnu bedre – en version 2,0 af forholdet.
I det følgende vil jeg tage jer med på vejen gennem kærlighedskurven, som min kone, Karin Due Bruun og jeg har udviklet sammen. Karin er overlæge ved Smertecenter Syd under Odense Universitetshospital. Her arbejder man med en såkaldt ”smertekurve”, som har givet os inspiration til ”kærlighedskurven”. Samtidig hviler hele tænkningen bag kærlighedskurven på den emotionsfokuserede parterapi, som i særlig grad er udviklet af psykolog og forsker, Sue Johnson.

Første skridt mod bunden

Alle par oplever konflikter, og de er helt nødvendige. Konflikter har et vækstpotentiale, hvis vi bruger dem til at blive klogere på os selv og hinanden. 
Problemet opstår, hvis vi forsøger at undgå konflikterne ved at bide tænderne sammen og holde ud uden at få dem løst på en god måde.
Konflikter, som fejes under gulvtæppet gennem selvopofrelser og ved at sluge kameler, bliver til mentale mursten, som til sidst udgør en mur i parforholdet. En fortalte mig engang, at hun blev klar over, at de blev nødt til at gå i parterapi, fordi hendes tandlæge havde sagt, at hendes tænder var slidte, fordi hun bed dem sammen. Hun vidste med det samme, at det havde med parforholdet at gøre.
Den tilkæmpede ro, er blot ro på overfladen og i virkeligheden et alarmsignal om, at den gode kontakt i parforholdet er truet. Ofte vil denne ro afløses af pludselige eksplosioner, hvor den ene part i forholdet kan reagere med vrede og fortvivlelse. Undgåelsesstrategien er forståelig men i sidste instans en “mission impossible”.

Udvikling af konfliktmønster

Typisk vil næste skridt mod bunden i kærlighedskurven være en optrapning af konflikterne. De eskalerer – bliver både hyppigere og værre. Efterhånden udvikles et mønster i konflikterne – et mønster, som parret ikke nødvendigvis selv ser eller er bevidst om. Nogle par kalder deres mønster for rundkørslen eller pladen. Et par sagde engang: “Vores skænderier er som et manuskript, hvor vi kender alle replikkerne på forhånd”. Et andet par beskrev deres mønster som genbrugsskænderier og idiot-konkurrence.
De fleste par – op mod 80% ifølge den emotionsfokuserede forskning – udvikler et ”jagten på kontakten-mønster”. Det indebærer, at den ene er opsøgende men på en måde, der af flere grunde opleves ubehagelig og grænseoverskridende for den anden, som derfor bliver undgående. Det er et smerteligt mønster at være i. Den ene rækker ud og søger kontakt men føler sig afvist og lukket ude. Den anden føler sig kritiseret, utilstrækkelig og er usikker på, hvordan der skal svares på invitationerne til kontakt. De synger sammen med Lars Lilholt: “Lad mig være lidt alene for mig selv. Jeg vil ha´ dig alligevel”. 
En kvinde beskrev det på denne måde: “Jeg skal have problemet løst med det samme, og så møder jeg det der stone face, som fortæller mig, at han slet ikke er der og vil mig. På én og samme tid bliver jeg både ked af det og rasende. Men det er et kæmpe selvmål, for han trækker sig bare endnu mere”. En anden beskrev deres mønster på denne måde: “Jeg bliver som en ihærdig dåseåbner, mens min partner bliver som et pindsvin med alle piggene ude”.
Efterhånden kommer der ømme punkter, hot spots, i forholdet, som blot skal aktiveres en smule, før mønsteret går i gang.

Ensomhed i tosomhed

Begge parter oplever en tiltagende ensomhed i tosomhed. De fleste oplever det næsten værre end ensomhed, hvor man vitterlig er alene. Det kan virkelig være pinefuldt at gå tæt op ad hinanden og alligevel være uden kontakt. Følelsen af at være så nær den gode og givende kontakt og så alligevel ikke kan næsten være ubærlig. Nogle siger, at de til sidst kan føle det lettere at være alene, for så slipper man for smerten ved alle de bristede forventninger, skuffelserne og oplevelsen af svigt.

Udmattet og helt i bund

Efterhånden, som konflikterne kører og forbliver uløste og uforløste, går der mere og mere af tilliden, trygheden og respekten. Forholdet er ikke længere en tryg havn, hvor man åbner sig for hinanden og deler sårbarhed og længsel. 
Den opsøgende i forholdet vil med tiden føle en udmattelse. Mange siger noget i retning af dette: ”Jeg orker ikke at søge kontakt mere og jeg gider næsten heller ikke at blive vred længere. Afvisningerne er så mange, at jeg helt har opgivet og ikke længere tror på, at han/hun vil mig mere. Jeg føler mig værdiløs, og jeg er blevet bange for, at jeg kan falde for en anden, som viser mig lidt opmærksomhed”. 
Den undgående i forholdet vil typisk have en følelse, som udtrykket sig på denne måde: ”Jeg bliver aldrig god nok. Jeg gør mig så umage, men det rækker ikke. Kravene er uendelige, og det jeg gør, opfattes forkert. Jeg er nok ikke den rigtige partner for hende/ham”.  
I denne fase er parret ved bunden i kærlighedskurven, og det kan gå tre veje. Enten fortsætter man i en årevis med at lide og udholde i et forhold, som kan tære begge parter op, eller også går man fra hinanden. Den tredje mulighed er at opsøge hjælp. 

Første skridt til at få det bedre 

Det er paradoksalt, at vi er blevet rigtig gode til at søge hjælp i livet på mange områder. Men lige præcis, når det gælder kærlighed og samliv, er der stadig lang vej for de fleste til at søge hjælp. Knapt halvdelen af parforhold ender med et brud men kun 10% søger parterapi.
Jeg kender det så godt fra mit eget første ægteskab. Vi skulle have søgt kvalificeret hjælp, men fik det aldrig gjort.  Jeg husker stadig, hvordan jeg engang ringede til en parterapeut og fik fat i en telefonsvarer, hvor han lovede at ringe tilbage. Det gjorde han aldrig – og så blev det ikke til noget. Nogle gange er marginalerne meget små i forhold til, om man får søgt hjælp eller ej. Et par fortalte mig engang, at de var kommet i parterapi, fordi jeg tilbyder online booking på min hjemmeside. De var overbevist om, at hvis de skulle have ringet på mobilen og aftale en tid, var det nok aldrig sket. 
Første skridt til at få det bedre er at søge hjælp. Ofte søger man i forskellige retninger – litteratur, brevkasser, hos venner og bekendte, Google etc. Alt dette har en værdi og kan være meget hjælpsomt. Min erfaring er dog, at det er de færreste par, som kan finde vejen op fra bunden i kærlighedskurven på egen hånd. Kompetent hjælp er nødvendig.

Aftrapning af konflikter

Uanset hvilken vej man nu vælger, er der ifølge forskning inden for den emotionsfokuserede parterapi en række skridt, man skal gå ”fra bunden” til en tryg relation.  
Det er ikke muligt at opbygge en tryg relation, hvis konflikterne kører på fuldt blus. Man er i overlevelses-modus og nervesystemet er i alarm. Derfor er første vigtige skridt at få hjælp til en aftrapning eller deeskalering af konflikterne, så der kommer lidt mere ro på. 
Dette sker ved at begge parter bliver set og hørt i de oplevelser og den smerte, de mærker i forholdet. Det er så velgørende og lindrende, at der er en anden, som bekræfter og validerer, at det, jeg står til halsen i, er svært og pinefuldt.  Allerede her bliver nervesystemet beroliget en smule. Mange par fortæller, at de oplever en bedring alene ved at påbegynde parterapi: Nu gør vi noget nyt for vores forhold, og vi har et nyt rum at tale om tingene i.
Samtidig er det vigtigt, at par, som befinder sig ”ved bunden” får at vide, at de ikke er alene. Tværtimod! Der er mange par, som lider ved bunden i kærlighedskurven. Alene den viden reducerer følelsen af skam og utilstrækkelighed – og tager lidt af trykket af. 

Find mønsteret for der er mening med galskaben

Næste skridt i opad i kærlighedskurven er at finde det mønster, som understøtter konflikterne. Det handler om at finde lidt orden i kaos – at få et landkort over det samspil, som sætter gang i de negative reaktioner. Ved at gå på opdagelse i det enkelte pars samspil vil der efterhånden vise sig et mønster, som gentager sig. 
Engang fortalte et par mig om, hvordan hun inviterede til en ostemad i køkkenet efter, at han havde været ude på en løbetur. Han tog ostemadden med ind på kontoret for lige at tjekke nogle mails, inden de skulle til parterapi. I bilen på vej til parterapi var stemningen pludselig vildt dårlig. Han anede ikke sit levende råd og lukkede ned i tavshed. I den stemning dukkede de op i min praksis. Vi fik foldet deres mønster ud. Hendes invitation til ostemad var i virkeligheden en invitation til samvær og kontakt. Hun følte sig afvist og nedprioriteret, da han forsvandt ind på kontoret, og blev sur. Han forstod slet ikke sammenhængen og oplevede sig kritiseret og afmægtig over for det pludselige stemningsskift og lukkede ned med tavshed. Deres mønster var i fuld gang. Men da de fik øje på det, blev det hele lidt mere forståeligt og håndterligt. Det, der ved første øjekast virkede så ubegribeligt, gav pludselig god mening. Der var med andre ord mening med galskaben. 
Det at få et kort over konflikternes landskab, at se mønsteret og få en større forståelse for hinanden er en stor hjælp til at gøre noget andet og mere konstruktivt. Et par sagde engang: “Nu ser vi pludselig, når vores mønster går i gang, og så kan vi bedre stoppe det. Det er blevet sværere at bare fortsætte konflikten for fuld gas, fordi vi begge ved, hvad der er i gang, og hvor det kommer fra”.  

Gør mønsteret til skurken

På vej op i kærlighedskurven er næste skridt at gøre mønsteret til den fælles fjende i stedet for at gøre hinanden forkerte og finde fejl hos den anden i parforholdet. Udgangspunktet er, at vi alle gør, hvad vi kan i livet for at komme gennem konflikter og kriser i parforholdet – men vi hænger ofte fast i begrænsende strategier og perspektiver. I parterapien ser jeg kun to elskelige mennesker, som hver især forsøger at gøre deres bedste – og gerne vil betyde noget for den anden. 
Skurken er ikke parterne i parforholdet. Skurken er det negative mønster, som er skabt i parrets dans med hinanden. Og når et par bliver et team omkring den opgave at få dette mønster gjort til en fælles fjende og finde en ny vej sammen, er meget vundet. Opturen er godt i gang!

En ny måde at tale sammen

Under de negative reaktioner i angreb-og-forsvar-mønsteret ligger sårbarhed og længsel. Når vi tager elevatoren ned til disse følelser eller emotioner, og lader dem få sprog, opstår magien.
Det er min erfaring som parterapeut, at der ikke noget så elskeligt, som når vi står ved vores sårbarhed og længsel. Det kan lyde sådan: Det kan godt være at jeg skælder ud og er kritisk – men på indersiden savner jeg dig. Eller: Det kan godt være at jeg trækker mig og laver en mur – men indeni er jeg skrækslagen for ikke at være god nok.
Når et par modigt – og med støtte og hjælp – begynder at se deres sårbarhed og længsel i øjnene og tale ud fra dette dybere lag af følelser, vokser forståelsen, rummeligheden og lysten til at komme hinanden i møde. Når vi er sårbare, er vi menneskelige – og når vi er menneskelige, er vi elskelige. Kærligheden aktiveres, og der frigives en varme, som korrigerer de negative billeder og erindringer af den anden, og der skabes nye oplevelser af kontakt og samvær, som lejrer sig i parret. Det er meget mere end at få nye værktøjer og vejledning. Det er læring på et dybt niveau, som holder, når det bliver svært og sårbart i hverdagen. Et nyt og mere rart og trygt mønster er under opbygning. Netop dette nye mønster er det bedste forsvar mod det gamle.

Eksistentielle valg

Når kontakten og samhørigheden er etableret og integreret er det meget nemmere at tage nye beslutninger sammen. Det at tale om børneopdragelsen, økonomien, work-life balancen, sexlivet, eller hvad det nu kan være, bliver mere trygt og tillidsfuldt. Længsler og sårbarhed får sprog, og der lyttes med nænsomhed og omsorg for hinanden. I denne atmosfære kan de væsentlige eksistentielle valg træffes – de valg, som udgør det enkelte pars version af det gode liv. 
Her er det tid til at lade champagnepropperne springe og fejre en af livets største etapesejre – turen gennem kærlighedskurven – fra bund til top!  

Læs mere:
Problematiske mønstre i parforholdet (video)
Hvilket konfliktmønster har I udviklet som par?
De fire hyppigste konfliktområder