”Jeg er bange for at fejle og såre dig igen. For jeg ved, at jeg ikke kan lade være med at komme med et udbrud, og så frygter jeg at blive sat på bænken”.
Konens vindue lukker sig
Sådan sagde en mand i parterapi. Det var frygteligt for ham, når han følte sig sat på bænken af sin kone. Han vidste lige præcis, hvad der kunne få det til at ske. Hans temperament.
I kampens hede, når hverdagen kørte på fuldt drøn, kunne der ryge en finke af panden – både over for konen men også over for deres børn. Han vidste som regel i et splitsekund, at han ikke havde ramt bolden rent, og det frustrerede ham grænseløst. Ikke alene sårede han dem, han holdt allermest af – men han så også sin ”kones vindue lukke sig”, som han beskrev det. Og så røg han på bænken. Nogle gange i ugevis. Jeg vender tilbage til denne mand sidst i artiklen.
Frygten for at fejle
Frygten for at fejle har jeg mødt utallige gange gennem årene i mit terapilokale i Odense. Og hvor er det forståeligt! For på den ene side er der i reglen en stor længsel efter at gøre sin partner tryg og glad. De følte erfaringer af, hvor skønt det er, når man som par er i god gænge og det hele spiller, står i kø. Så er der latter, lethed og livsnydelse. Intimiteten blomstrer – både hverdagsintimiteten i form af kram, kys og kropskontakt og den seksuelle intimitet. Som en kvinde sagde: ”Når vi har det godt, er det jo nærmest himmel på jord. Så ønsker jeg mig ikke ret meget mere”.
På den anden side er de smertelige oplevelser af at tabe det hele på gulvet. Så indfinder”istiden” sig, som et par kaldte deres dage uden kontakt og samhørighed. Med istiden kommer ensomheden i tosomheden. Begge ”fryser” og lider. Der er al mulig grund til at frygte for at fejle. Der er så meget på spil!
Den gode nyhed
Den gode nyhed er, at fejl ikke behøver at koste en istid i parforholdet. Tværtimod rummer de en gylden mulighed for at styrke parforholdet. Det afgørende er ikke at være fejlfri. Vi ved alle sammen godt, at det alligevel ikke er en mulighed. Alle fejler, og alle skuffer over tid.
Det afgørende er derimod, hvordan vi får repareret de fejl, vi kommer til at begå, som uperfekte mennesker.
En virkelig god reparation
Jeg har ikke tal på, hvor ofte jeg har set den helende kraft i en fejl, som bliver repareret på en god måde. En mand gjorde det så smukt for nylig, hvor han sagde:
”Jeg så i dine øjne, at du blev såret og ked af det. Det gør mig så ondt, når min vrede og mine udbrud, gør dig utryg og urolig. Jeg fortryder det hver gang, og jeg er ikke stolt af det. I virkeligheden sårer jeg også mig selv. For jeg vil så gerne være en tryg havn for dig i stedet for at være en trold, der farer op af æsken. Jeg vil gerne være tæt på dig. Det er det, som giver det hele mening”.
Stort
Der sad en kone med tårer i øjnene, som hviskede: ”Det er stort, at du siger det her”. Og så fortsatte hun:
”Når du forsvarer og forklarer derhjemme, begynder jeg at tvivle på vores forhold. For det er virkelig hårdt for mig, når din vrede farver stemningen. Det er som om den æder det gode liv, vi kan have sammen. Når du siger det på den her måde, ser jeg, at der bag din vrede er et blødt og varmt hjerte, som vil noget helt andet. Og så kan jeg godt stå sammen med dig, mens du arbejder med at finde en bedre måde at reagere på. For jeg er jo heller ikke fejlfri”.
Snublesten til trædesten
Det blev et øjeblik, som knyttede dem sammen. Fejlen blev vendt til forståelse og omsorg. De gjorde snublesten til trædesten, som man ofte siger i terapi-kredse. De gjorde fejltrin til fremskridt. Det er noget helt andet end at feje tingene under gulvtæppet, hvor de bidrager til istiden. Måske er netop dette noget af essensen i Leonard Cohens strofe i sangen, Anthem:
”There is a crack, a crack in everything. That´s how the light gets in”.
Ikke en blankocheck til at fejle løs
Kampen for perfektion forkramper og fører til en uundgåelig nederlagsfølelse, som til sidst ender i en tung opgivenhed. Derfor er perfektion en fjende i parforholdet.
Det giver en meget lettere gang på jorden – en større frihed og ro, når vi står ved vores fejlbarlighed. Og det er slet ikke det samme som at give sig selv en blankocheck til at fejle løs. Tværtimod, er det en erkendelse, som kalder på at gøre sig umage og reparere hurtigst muligt. Det er en erkendelse, som aldrig, aldrig tager den andens storsind, tilgivelse og imødekommenhed for givet. Og det er en erkendelse, som er fyldt med taknemmelighed for også at være elsket på trods af.
Gør modstanden til kontaktpunkt
Alt dette er nært beslægtet med en anden vigtig dynamik: At gøre modstanden til kontaktpunkt.
Modstand er en ulyst til at give mere, end der er dækning for på indersiden.
Tilbage til manden i begyndelsen af denne tekst. Han gjorde sin modstand, det svære og sårbare, til en måde at skabe kontakt til sin kone, da han fortalte om sin frygt for at fejle og blive sat på bænken.
Det mest oplagte var sikkert at sige: Jeg vil gøre alt for ikke at komme med flere udbrud! Men han kunne mærke en modstand mod at sige netop det. For han vidste, at det ikke var ærligt og troværdigt. Det ville ikke holde i byretten. I stedet sagde han modstanden højt: Jeg er bange for at fejle og skuffe dig igen.
Lige i det øjeblik blev han sårbar, menneskelig og elskelig. Og dermed blev det et kontaktpunkt for hans kone. Hun kunne se ham – se hans kamp med sig selv, se hans smerte over begrænsningerne i sit liv. Ved at være troværdig blev han dybest set mere tryg.
Stå ved modstanden
Ofte må jeg i parterapi hjælpe en partner til at stå ved modstanden og sige: Det er svært for mig at åbne op for dig lige nu – men jeg vil gerne. Eller: Min krop er lukket ned nu – men jeg har lyst til at få lyst. Blot for at nævne nogle eksempler.
Og nærmest uden undtagelse bliver det til en bro mellem partnerne – en bro af forståelse og omsorg
Som oftest kan partneren i øvrigt mærke, når den anden forsøger at parkere modstanden.
Arvæv er stærkere
Det gør ikke noget, at du fejler i parforholdet, hvis du vel at mærke får ryddet op efter dig på en god måde. En kirurg fortalte mig engang, at arvæv er stærkere end almindeligt væv. Wow! Det går an at vende nederlag til sejr. At gøre svaghed til styrke.
Det gør heller ikke noget, at du mærker en modstand og må være ærlig om, hvad du kan give og ikke give. Blot du står ved modstanden og siger den højt for, så bliver den til et kontaktpunkt.
Læs mere om emnet:
Idioti og kærlighed
Tillykke med dit sammenbrud
Når tilknytningsskader får par til at sidde fast
Utroskab og tilgivelse
Læs mere om vrede og raseri:
Raseri raserer dine relationer
Undgåelse er det første skridt mod bunden